127 / 220
118
Den 7. April afholdtes i Studenterforeningens Festsal Fo red rag
med Lysbilleder af
Slotsforvalter Bering Liisberg.
Medlemmer
med Damer havde fri Adgang. Under Foredraget, der handlede
om „
Christian IV og hans Betydning for Kjøbenhavn",
dvælede
Fo redragsholderen særligt ved Rosenborg Slot — denne lille
Relikvi fra vor Bygningskunsts fineste Tid. Det var imidlertid
ikke blot Perlen, det kom an paa — Indfatningen spillede
ogsaa en Rolle! Og Foredragsholderen vilde derfor haabe, at al den
Egennytte og Byggespekulation, som endog havde bredt sin Smitte
ind i Borgerrepræsentationen, dog maatte blive holdt nede, saa
at man, naar Exercerpladsen og andre Dele af Rosenborgs Om
givelser maatte ændres, da vilde tage tilbørligt Hensyn til denne
Nationens Rigdom i kunstnerisk og historisk Henseende. F o r
samlingen gav sit forstaaende Bifald tilkende. Efter Fo redraget
gentog, efter mange Medlemmers Ønske,
Luthsangeren
,
Skue
spiller Albert Luther
, sit fortræffelige Sangforedrag fra forrige
Sammenkomst, hvorefter
Fru Nina Beck-Schrøder
underholdt
Forsamlingen, der lønnede begge de optrædende for deres for
trinlige Præstationer med langvarigt Bifald. Efter Aftenunder
holdningen samledes man til det sædvanlige Festmaaltid, hvor
der herskede den udmærkede Stemning, som efterhaanden var
bleven et Kendetegn for Kjøbenhavns Grundejerforenings Fester.
1 Mellemtiden mellem Maaltidet og Kaffen foredrog Skuespiller
Luther under sin Luths Akkompagnement sine muntre Viser som
Ekstranumre lønnet af øredøvende Jubel.
Den 8. Juni afholdt Foreningen sin aarlige Sommerudflugt,
denne Gang til
Stevns Klint.
Flere Dage forud var alle P lad
ser op tagne til Ekstratoget fra Hovedbanegaarden . Alt havde
formet sig vel for at gøre denne Udflugt til en af de prægtigste,
som K. G. nogen Sinde havde haft — og det vil sige meget. Da
Ekstratoget Kl. 8V2 satte sig i Bevægelse, var det det prægtigste
Vejr, den klareste Luft og den gladeste Stemning blandt Del
tagerne til Trods for, at man sad sammenstuvede Side om Side
og Ryg mod Ryg.
Journalist Emil Andersen
ved „V o r t L a n d “
skrev en halv Snes Dage efter et længere Referat om Turen.
Blot et Citat er tilstrækkeligt til at vise, hvilken Stemning han,
og sikkert hele Selskabet, var greben af. Han skriver: „—
denne
sjældent harmoniske og smukke Udflugt til en a f de Egne,
der hører til de skønneste herhjemme
,
en Egn, hvor Sagn og
Sange har spundet sit fortryllende Net
,
en Egn, der til fjerne