Previous Page  193 / 220 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 193 / 220 Next Page
Page Background

180

Christian IV

Aar 1644 bortskødede en Del

af den til

Vibeke Kruse*),

„med

Seil-

huset

og

Reberbanen

paa den ene Side

og

Johan von Deldens

og

kønne Juchum

Grabows

Haver paa den anden Side“.

Kongen havde altsaa allerede forud for

denne Tidsangivelse paabegyndt en Ud­

parcellering. Endnu saa langt hen i

Tiden som Aaret 1863 stod der et Minde

— en sidste Levning af den fordums

kongelige Have — nemlig et

Morbærtræ,

som ansaas for det ældste i Danmark.

Kong Christian IV

Træets Grene understøttedes af Pæle,

Ejter

stik

afKarei vanMander.

men til Trods for sin høje Alder bar det

dog hvert Aar ypperlige modne Bær.

Den nøjagtige Betegnelse af, hvor dette Træ har staaet, angives**)

at være ca. 112 Alen nordøst for Nationalbankens Hjørne ved

Havnegade og Holmens Kanal, hvilket vil sige omtrent, hvor nu

Landsmandsbankens Bygninger findes.

Efterhaanden som Skibsværftet paa

Bremerholm

blev mere

og mere udvidet, blev der af Hensyn til, at Holmens Folk ikke

skulde have saa lang Vej til den daglige Dont, opført „

Boder

“,

det vil sige Smaahuse, benævnet

Skipperboderne,

paa den sidste

Rest af Haven. — Saaledes var der ogsaa tre saadanne beliggende,

hvor nu K. G .’s Bygning staar.

Et Maalebrev fra Aaret 1716 fortæller herom. Af dette og

flere senere Maalebreve og Skøder, som opbevares i Foreningens

Arkiv, fremgaar det, at disse Boder da var nedrevne, og at der

i Stedet var opført 2 større Huse, som imidlertid nedbrændte ved den

store Ildebrand fra 5. til 7. Juni 1795, ved hvilken Lejlighed

hele Kvarteret tillige med

Sankt Nicolai Kirke

lagdes i Aske***).

Efter Branden blev der hurtigt taget fat paa Rydningen af

*)

Vibeke Kruse

var Christian IV’s sidste illegitime Forbindelse. Hun havde i sin Tid været

Kammerjomfru hos

Kirstine Munk

, som hun i 1629 afløste i „Kongens Gunst". Hun var

omkring Kongen til hans Død i 1648. Vibeke Kruse var med Christian IV Moder til den

mest bekendte af alle Gyldenløverne, nemlig

Ulrik Christian Gyldenløve

til Ulriksholm

paa Fyen.

**) Historiske Meddelelser om Kjøbenhavn. Bind V, Side 214.

***) Hvor omfattende denne Ildebrand var, fremgaar tydeligere af Krak, Tidstavle 1, hvori det

hedder: „Af offentlige Bygninger, som brændte, skal nævnes: Admiralitetsbygningen paa

Holmen, Nicolaj Kirke, Raadhuset, Vajsenhuset, Valkendorfs Kollegium, Synagogen, Pe­

tersens Jomfrukloster og Budolfi Kloster. Jfr. endvidere Side 84.