204 / 220
Forklaring over modstaaende Kort.
191
Større Bygninger, Anlæg m. m.
A. Admiralgaarden (nævnes tidligst 1574).
N. Nicolaj Kirke og Kirkegaard.
B. Boldhuset (nedrevet omkring 1650).
P. Christian IV’s Provianthus.
C. Set. Clara Kloster (senere Mønten).
R. Rentekammeret.
F. „Fortunen“ (fornem Gæstegaard fra 1600).
S. Københavns Slot.
G. „Kgl. May. Gardt“ (se Side 179).
T. Christian IV’s Tøjhus.
H. Helligaandskirken med Kloster.
V. Stadens Vartegn (opsat af Christian IV).
K. Christen Bernikows Gaard (til 1614).
Æ. Ærkebispens Gaard.
L. „Lækkerbidsken“(Stadens officielle Gæstegaard).
0. Østergaard (Kongens Vingaard).
M. Marsvinernes Gaard (Adelsslægten Marsvin).
Gader og Stræder m. m.
1. Løvestrædet (Løvstræde).
2. Store og lille Helliggeiststræde.
3. Store Kjødmangergade (Købmagergade).
4. Clareboderne.
5. Pilestrædet.
6. Strædet bag Clare Mantelmur (Sværtegade og
St. Regnegade).
7. Set. Antonistrædet.
8. Christen Bernikow Strædet (efter Gaarden).
9. Didrik Badskærs Gang.
10. Grønnegade.
11. Pilestræde.
12. Peder Madsens Gang.
13. Stenboderne (efter nogle Boder foran Kirken).
14. Amagertorv.
15. Læderstræde (opr. „Ladbrostræde").
16. Nissegangen (sløjfet efter Branden 1795).
17. Højbrostræde
1 Forsvandt efter Branden
18. Højbrokarréen
/ 1795, hvorefter Højbro-
19. St. Færgestræde
I
plads anlagdes.
20. Store Kirkestræde.
21. Lille Kirkestræde.
22. L. Færgestræde (sløjfet efter Branden 1795).
23. Prins Jørgens Stræde (nu Admiralgade).
24. Hvælvingen (efter Nikolaj Taams gennembrudte
Murpille).
25. Fortunstræde (efter Stadens Gæstehus Fortunen).
26. Admiralgade (paabegyndt omkring 1574).
27. Nikolajgade (paabegyndt omkring 1609).
28. Ulkegade (senere Holmensgade).
29. Skvaldergade (efter Skvaldergaarden).
30. Nellikestræde (nu Asylgade).
31. Vingaardsstræde (efter Vingaarden).
32. Kongensgade (nu Lille Kongensgade).
33. Østergade (efter Østergaard).
34. Holmens Smedie (senere Holmens Kirke).
35. Store og lille Skarnholm.
36. Højbro med Porthus.
37. Bro med Porthus udfor Østerport.
De stiplede Linier
angiver Fastlandets samt Slotsholmens og Bremerholms
oprindelige Kystlinier
, der forsvandt ved Udfyldningen af Gamlebods Dybet (ca.
1550 1575) og, for Slotsholmens Vedkommende, ved Anlæget af Tøjhushavnen (1604).
Efter at Bremerholm var bleven landfast og Reberbanen var anlagt, deltes Holmen
i to Dele ved Chr. IV’s Fæstningsvold (1603 1643) og Fæstningsgrav, af hvilken
sidste et Stykke bevaredes som
Holmens Kanal
til 1864. Voldgravens Exsistens
er erindret i den nuværende Gade Holmens Kanal.
De svage Orienteringstimer
(hvide i de sorte Karréer) angiver den nuværende
Bebyggelse.
Rævshale-Halvøen
var Amagers naturlige Fremspring, hvorpaa Christians
havn anlagdes 1618.