125 / 274
iMIN 70-AARIGE FØDSELSDAG
Gelion, Espergjerde, hvor der Kl. 5
serveredes Middag.
Til denne Middag var jeg ikke
med. Lidt udmattet var jeg bleven —
desuden Familien og de nærmeste
Venner havde ogsaa Krav paa, at den
Venlighed, de vilde vise mig, blev
modtaget. Saa spiste vi da, efter min
Søn,
Paul Hagemann
og Hustru,
Elisa-
bets
Indbydelse, til Middag l^os dem
i Espergjerde sammen med mine Børn
og deres Ægtefæller og med mine
nærmeste Venner.
Men eller Mid
dagen tog jeg med et Par andre Gæster
over til Gefion. Middagen var ogsaa
her forbi, og omkring Smaabordene
sad de mange unge Mennesker, Stu
denter fra Kollegiet — Sygeplejerskerne
fra Lysinstitutet — i munter og lor
trolig Samtale oplivet af Frøken
Jans-
sens
og
Edmund Hansens
Spil,
Stefanssons
og Frøken
Ellen Nielsens
Sang. Jeg
tror slet ikke, at Dansen savnedes — en anden Art Glæde og Stemning, ikke
mindre tiltalende, hvilede over Selskabet. Hver gav sit Bidrag til den stille
Glæde. Jegmit! Jeg den70-aarige
mellem alle de 20-aarige.
Og accom-
pagneret af
Frk. Janssen
sang jeg — eller rettere fremsagde jeg rytmisk:
Skære, skære Havre
De stærke med de Fagre
En Høstmand skærer alle
bort,
Kun kort vi har at tlagre!
Kjærlighed, du smykke
Banens korte Stykke!
Hver ta’r sin, som jeg ta’r
m in —
Se det er Livets Lykke!
Endnu en lille
Stund var vi hygge
ligt samlede, saa van
drede Ungdommen til
Espergjerde Station,
hvor Boggievognene