191 / 274
34
BESØG I »THE METROPOLIS OF THE POTTERIES«
kan sælges i andre — en »Selvstændighed«, som selvfølgelig skattes mindre
højt af Værkerne herovre. — — — — — ----------------
— — — ---------
Da jeg kom tilbage til Administrationsbygningen, fik jeg mig et
Bad, derefter en solid Lunch i et stort, lyst og rigt udstyret Lunchroom ,
hvor Cheferne daglig mødtes til Lunch sammen med deres overordnede
Ledere; der var en egen Kolorit over hele dette Billede — vi sad efter Maal-
tidet omkring den mægtige Kamin. Cheferne -— de 2 Brødre Johnson —
hver paa sin Vis prægtige Karakterer — er omkring 50—60erne; Tonen er
familiær uden dog nogen Tid at gøre Brud paa Respekten. Enkelte røg
Cigarer eller Cigaretter, de fleste dog den nationale Shagpibe — der aflagdes
Rapporter, der fortaltes gemytlige Oplevelser — een havde lige været i Ægypten,
en anden skulde netop til Amerika paa Forretningens Vegne o. s. v. — —
Efterhaanden var Klokken bleven mange, og jeg skulde med et bestemt
Tog tilbage til Birmingham; nej! det maatte jeg under ingen Omstændig
heder — jeg var Firmaets Gæst, og da der var enkelte Detailler o. lign.,
som jeg havde ytret Ønske om at faa nærmere forklaret, saa spurgte den
af Brødrene J., jeg først havde truffet, om jeg vilde bo Natten over hos
ham. Da jeg egentlig var lidt nysgerrig, var jeg derfor ikke saa vanskelig
at overtale tiltrods for Middagen i Birmingham.
For denne sidste fik jeg min Samvittighed nogenlunde lettet ved at
telegrafere A fbud, hvorpaa Mr. Johnson og jeg efter en Times Jernbanekørsel
naaede til »Leek«, hvor en Landauer ventede os.
Det var ganske mørkt, da vi kørte ud af Leek By, saa jeg kunde kun
skimte, at vi havde kørt gennem en Skov, da vi endelig holdt udenfor
»Westwood Hall«. — — — — — — ----------------— — ---------------------------— —
— — Westwood Hall — Mr. Johnsons Hjem, et rigt gammelt Herre
sæde — ligger alene i en Skov omgiven af en herlig Park, hvor bl. a. de