Previous Page  205 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 205 / 274 Next Page
Page Background

I 1907 udgav Sarah Bernhardt sine Memoirer. Deri fortælles følgende

om hendes Besøg i København:

»Vor Ankomst, der utvivlsomt var ventet ivrigt, voldte mig en vild

Forskrækkelse. Over to Tusind Mennesker raabte som Modtagelseshilsen,

straks da Toget standsede, et saa frygteligt Hurra, at jeg slet ikke kunde

gøre mig klart, hvad der gik for sig. Dernæst kom Hr. de Fallesen, Direktør

for det kgl. Teater og Kongens første Kammerherre, ind i min Kupé og bad

mig om at vise mig ved Vinduet for at tilfredsstille Publikums venligt sindede

Nysgerrighed. Det frygtelige Hurra begyndte igen, og nu forstod jeg det.

Men en vild Uro bemægtigede sig mig. Aldrig, ak! nej aldrig vilde jeg

kunne være paa Højden, hvor ivrigt jeg saa ønskede det, med det, man

ventede sig af mig. Min lille Person vilde vække Medynk hos alle disse

pragtfulde Fyre, alle disse statelige og straalende Kvinder. Jeg steg ud af

Toget, saa lille ved Sammeligningen, at jeg havde Følelsen af, man kunde

blæse mig bort; og jeg saa Skaren paa Politiets Bud dele sig i to tætte

Rækker, ladende en bred Vej aaben for min Vogn. Jeg kørte i kort Trav

gennem denne venligt sindede Dobbeltrække, fra hvilken der blev kastet

Blomster, sendt Haandkys og svinget hjerteligt med Hattene.

Jeg har siden, paa min lange Teaterbane, oplevet mange Triumfer, Mod­

tagelser, Ovationer; men Minderne fra det danske Folks Modtagelse hører

stadig til mine kæreste. Rækkerne stod tæt lige til Hotel d ’Angleterre, hvor

jeg tog ind efter endnu en Gang at have hilst og takket alle disse venlige

Mennesker.

»Le Figaro« for 16de August 1880 skriver følgende:

Sarah Bernhardt har spillet Adrienne Lecouvreur med uhyre Succes for

et udsøgt Publikum. Den kgl. Familie, Kongen og Dronningen a f Græken­

land, saavelsom Prinsessen a fW ales overværede Forestillingen. Dronningerne

kastede deres Buketter til den franske Skuespillerinde midt under Bifalds­

jublen. Det er en Trium f uden Mage. Publikum er vildt henrykt. Imorgen

»Froufrou« .........

Opførelserne af »Froufrou« havde en lignende Succes. Men da jeg kun

spillede hveranden Dag, vilde jeg besøge Helsingør. Kongen stillede et Skib

til min Disposition for denne lille Rejse.

Jeg havde indbudt hele mit Selskab. Hr. de Fallesen, første Kammer­

herre og Direktør for det kgl. Teater, lod servere en pragtfuld Frokost for

os, og ledsagede af Danmarks første Notabiliteter besøgte vi Hamiets Grav,

Ophelias Kilde og Marienlyst Slot, hvorpaa vi lod os føre til Kronborg Slot.

Jeg følte mit Besøg i Helsingør som en Skuffelse. Min Drøm om det

var smukkere. Hamiets saakaldte Grav fremstilles ved en lille, trist og styg

8

HISTORIE