52 / 274
NARSAK
15
som vi selv har loræret ham Dagen i forvejen; jeg er ikke helt stolt al at
ryge dem, da det ikke er fineste Sort.
Derefter gaar vi ind til Augusta, med de to smukke Døtre, Merab og
Kirsten, hun ibor i et stort Træhus lige ved Siden af Udstedsbestyreren
Hendes Hjem er det smukkeste og reneste jeg har set i Grønland
Billeder
i Glas og Ramme paa Væggene, ren hvid Lysdug paa Komoden, med en
Masse Nipsgenstande, langs Væggen to store Brikser med line hvide Senge
tæpper og Edderdunsdyner, der om Dagen er stillet op ad Væggen, og mellem
Briksene Familiens Stolthed, et Harmonium, paa hvilket Merab underholder
os med Salmemelodier.
Augusta er Enke, hendes Mand druknede for to Aar siden, da han i
en Storm vilde gaa ud i Kajak for at redde Konebaaden, der var ved at
drive til Søs. Hans Lig
blev aldrig fundet; men
hans Kajak drev iland,
og blev sammen med
hans Redskaber opstillet
i en Klippehule ved Ky
sten lidt syd for Narsak.
Augusta har ligesom T o
bias syv Køer; foruden
i Narsak findes der i
Grønland kun Køer i
Julianehaab og Igaliko,
da det andre Steder vilde
volde for store Vanske
ligheder at skaffe Foder
til dem.
Men de to her om
talte Hjem er .rene Sjæl
denheder i Grønland; gaar vi derimod ind i en af de
bagved liggende
grønlandske Hytter, ser vi et typisk grønlandsk Hjem, helt af Sten og
Tørv, kun den bare Jord, klæbrig og fedtet af Snavs og Tran, til Gulv,
et lille, af Snavs næsten uigennemsigtigt Vindue. Gennem den meget lave
Indgang, der som Regel er formet som en Gang, midt i hvilken der er en
Udvidelse, hvor Ildstedet tindes, kommer man ind i Huset, hvor der straks
slaar en en lummer og stinkende Atmosfære imøde. Paa den bageste Væg
findes Briksen, der er hævet ca. 1 Alen op Ira Gulvet, og langs de øvrige
Vægge gaar en Bænk.
Paa Briksen sidder Kvinderne halvnøgne, dog
skynder de sig at tage en Annorak paa, naar de ser, der kommer frem
mede. Under Briksen opbevares Skind, Spæk og lignende, der udbreder
en alt andet end behagelig Lugt. Det hele gør et meget snavset og uhygge
ligt Indtryk, og man føler sig alt andet end vel tilpas, især naar man
bliver budt noget at drikke af en Kop, der i liere Aar har staaet paa en
Hylde i Hjørnet og kun bliver tørret af med en snavset Finger; men for
ikke at støde sine elskværdige Værter, bliver man nødt til at tage imod det.