82 / 274
KOLLEGIEAARET
1910
—
11
.
S
e l v
om den Strøm, der Ilyder roligt i sit Leje, og som næsten synes at
staa stille for kun at spejle Kystens Huse og Træer, er der meget at
fortælle, thi ogsaa deri rører der sig Kræfter af mangfoldig Art. Selve
Vandet, der faldt paa Jorden næsten kemisk rent fra den regntunge Sky,
optog Luften i sig og opløste Jordens Bestanddele eller førte disse med sig
fintopslemmet eller som Sand og udførte derved et stort Udjevningsarbejde
paa Jordoverfladen. Og i det saaledes forberedte Vand kan der nu udvikles
en Mangfoldighed af Plante- og Dyreliv. Saaledes vandrer den stille Strøm
med dens mangfoldige Kræfter og Livsformer til det store Hav — og for
svinder deri.
Stille og rolig har Kollegiets Livstrøm været i det forgangne Aar! Kun
en enkelt Gang oprørtes dets stille Overflade, som var det en Klippemasse,
der uanet var styrtet ned deri. Men selv de voldsomme Bølgeringe tabte
sig, efterhaanden som de udvidedes, og snart laa Overfladen der igen rolig
og smilende — dækkende over rigt og fornøjeligt indre Liv. Det er
0111
dette indre Liv jeg skulde skrive et Par Ord.
Det var jo et meget stort Maal, der var sat for de 50 sammenbragte
Børn, der danner Kollegiets Beboere, at de skulde danne et Hjem. Men
var end Maalet højt, saa har Alumnerne ikke veget tilbage for at naa det,
saa nær som det er muligt at naa det. Derfor vil jeg bringe dem alle en
Tak, og det er kun naturligt at jeg særligt henvender denne Tak til de
skiftende Inspektioner, til d ’Herrer
Lund, Ortmann
og
Brems,
som nu har
nedlagt Styret, til d ’Herrer V.
Schmidt, Ortmann
og
P. Schmidt,
som har taget
det. Det er gennemgaaende en Fornøjelse at komme paa Kollegiet og at
vise det frem. Der er fint og smukt som der bør være i et velholdt Hjem,