![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0220.jpg)
Selvom de r b lan d t Fag fo lk v a r m egen In teresse for Byp lan læ gn ing (»Dansk
B yp lan labo ra to rium « blev stifte t 1921), savnedes dog stad ig stæ rk t en juridisk
Bemyndigelse for K omm un e rn e til a t fa a godkend t Byp laner. I 1925 vedtoges
den første
Lov om Byplaner,
som la n g tfra op fy ld te Fo rven tn inge rne , væsent
ligst p a a G ru n d a f de E rsta tn ing sreg le r, som indeho ld tes deri, og som gjorde
den p rak tiske Anvendelse af Loven p rob lem atisk , saa Fastlæggelse a f Bebyg
gelsesplaner i Praksis kun kunde ske p a a de K omm un e rn e tilhø rend e Arealer.
A llerede i 1922 h avde K øbenhavns K omm une fo r A re a le t m ellem H illerød-
gade og M aagevej u d fø rt en Bebyggelsesplan m ed
lukkede Kareer.
D e t v a r der
for en virkelig Nydannelse, da Boligselskabet i 1927 gennem F o rh an d lin g e r med
K omm unen s Byp lanafdeling , som v a r blevet o p re tte t i 1925, fik gennem ført
den første nyere Stokbehyggelse
h e r i L and e t, nem lig
V
ibevænget
,
tegnet af
A rk itek t
Povl Bauman,
og
V
ibehusene
,
som senere er b levet e fte rfu lg t af u ta l
lige Stok- og Parkbebyggelser h e r i Byen og i Provinsen.
D en voksende Fo rstaaelse for B etydn ingen a f en
Opdeling af en Storby i
mindre selvstændige Bykvarterer eller Byenheder,
hvo r de r i T ilkny tn ing til
Boligen fo ruden Bu tikskvarter findes de nødvend ige Børneforsorgsinstitutioner
og L egea rea le r, eventuelle Forsam lingslokaler og R ek rea tion sa rea le r for de
unge og de voksne og hele K v a rte re t helst beliggende u d en gennemgaaende
T ra fikve je, h a r a llerede i 1936 fund e t U d try k i en K v a rte rp la n , som Bolig
selskabet u d a rb e jd ed e fo r
Arealerne ved Kastrup Lufthavn .
S tø rrelsen af det
p lan lag te A rea l v a r ca. 32 ha , og K v a rte re t v a r p ro jek te re t som et
Havebolig
kvarter
m ed Boligerne beliggende ved smalle, lukkede »Boligveje« omkring et
sto rt sam lende P a rkbæ lte , hvo rved v a r an lag t Bø rneinstitu tioner.
M ed
Byplanloven
af 1938 og K øbenhavn s
Byggelov
a f 1939 er de r givet
M ynd ighede rne de nødvendige M id le r i H æ n d e til en gennem fø rt P lanlægning
og R egu le ring a f Byens Udvikling. Udv ik lingen i Byp lan lægn ingen h a r dog
m ed fø rt, a t
Bygherren ofte maa fremkomme med Kvarterplaner
inden fo r de
større D ispositionsplaner.
E n
Byenhed af stort Format
er saaledes senere realiseret i Bebyggelserne
G
lumsøparken
, F
alsterbo
, L
ollikhuse
og
H
umlevænget
.
Disse Bebyggelser
er op fø rt i A arene 1940— 43 p a a A rea le r syd og no rd fo r H u sum Skole. Med
Skolen som det n a tu rlig t sam lende M id tp u n k t er de r u d fø rt en tre-E tagers
Bebyggelse omk ring de store Spo rtsp ladser syd for Skolen og langs et P a rk
bæ lte fra Skolen m od Frederikssundsvej. Syd for Spo rtsp ladserne er placeret
et Rækkehu skva rte r m ed ca. 400 Rækkehuse. D e t sam lede A n ta l Boliger er
ca. 1200.
T il Brug for K v a rte re t er op fø rt en
U n g d om sg a a r d ,
indeho ldende Børne
forsorgsinstitutioner, sam t i 2 Rækkehuse o p re tte t et socialt
R a a d g iv n in g s k o n to r
222