Previous Page  222 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 222 / 651 Next Page
Page Background

Selvom de r b lan d t Fag fo lk v a r m egen In teresse for Byp lan læ gn ing (»Dansk

B yp lan labo ra to rium « blev stifte t 1921), savnedes dog stad ig stæ rk t en juridisk

Bemyndigelse for K omm un e rn e til a t fa a godkend t Byp laner. I 1925 vedtoges

den første

Lov om Byplaner,

som la n g tfra op fy ld te Fo rven tn inge rne , væsent­

ligst p a a G ru n d a f de E rsta tn ing sreg le r, som indeho ld tes deri, og som gjorde

den p rak tiske Anvendelse af Loven p rob lem atisk , saa Fastlæggelse a f Bebyg­

gelsesplaner i Praksis kun kunde ske p a a de K omm un e rn e tilhø rend e Arealer.

A llerede i 1922 h avde K øbenhavns K omm une fo r A re a le t m ellem H illerød-

gade og M aagevej u d fø rt en Bebyggelsesplan m ed

lukkede Kareer.

D e t v a r der­

for en virkelig Nydannelse, da Boligselskabet i 1927 gennem F o rh an d lin g e r med

K omm unen s Byp lanafdeling , som v a r blevet o p re tte t i 1925, fik gennem ført

den første nyere Stokbehyggelse

h e r i L and e t, nem lig

V

ibevænget

,

tegnet af

A rk itek t

Povl Bauman,

og

V

ibehusene

,

som senere er b levet e fte rfu lg t af u ta l­

lige Stok- og Parkbebyggelser h e r i Byen og i Provinsen.

D en voksende Fo rstaaelse for B etydn ingen a f en

Opdeling af en Storby i

mindre selvstændige Bykvarterer eller Byenheder,

hvo r de r i T ilkny tn ing til

Boligen fo ruden Bu tikskvarter findes de nødvend ige Børneforsorgsinstitutioner

og L egea rea le r, eventuelle Forsam lingslokaler og R ek rea tion sa rea le r for de

unge og de voksne og hele K v a rte re t helst beliggende u d en gennemgaaende

T ra fikve je, h a r a llerede i 1936 fund e t U d try k i en K v a rte rp la n , som Bolig­

selskabet u d a rb e jd ed e fo r

Arealerne ved Kastrup Lufthavn .

S tø rrelsen af det

p lan lag te A rea l v a r ca. 32 ha , og K v a rte re t v a r p ro jek te re t som et

Havebolig­

kvarter

m ed Boligerne beliggende ved smalle, lukkede »Boligveje« omkring et

sto rt sam lende P a rkbæ lte , hvo rved v a r an lag t Bø rneinstitu tioner.

M ed

Byplanloven

af 1938 og K øbenhavn s

Byggelov

a f 1939 er de r givet

M ynd ighede rne de nødvendige M id le r i H æ n d e til en gennem fø rt P lanlægning

og R egu le ring a f Byens Udvikling. Udv ik lingen i Byp lan lægn ingen h a r dog

m ed fø rt, a t

Bygherren ofte maa fremkomme med Kvarterplaner

inden fo r de

større D ispositionsplaner.

E n

Byenhed af stort Format

er saaledes senere realiseret i Bebyggelserne

G

lumsøparken

, F

alsterbo

, L

ollikhuse

og

H

umlevænget

.

Disse Bebyggelser

er op fø rt i A arene 1940— 43 p a a A rea le r syd og no rd fo r H u sum Skole. Med

Skolen som det n a tu rlig t sam lende M id tp u n k t er de r u d fø rt en tre-E tagers

Bebyggelse omk ring de store Spo rtsp ladser syd for Skolen og langs et P a rk ­

bæ lte fra Skolen m od Frederikssundsvej. Syd for Spo rtsp ladserne er placeret

et Rækkehu skva rte r m ed ca. 400 Rækkehuse. D e t sam lede A n ta l Boliger er

ca. 1200.

T il Brug for K v a rte re t er op fø rt en

U n g d om sg a a r d ,

indeho ldende Børne­

forsorgsinstitutioner, sam t i 2 Rækkehuse o p re tte t et socialt

R a a d g iv n in g s k o n to r

222