230 / 651
Kedlens Bund for her at forbrænde paa en specielt konstrueret Rist. I begge
disse Typer Kedler ledes de varme Forbrændingsprodukter gennem et System
af Rør og Kanaler, hvor Varmen afgives gennem Kedlens Hedeflader til
Vandet.
OVERGANG TIL KULFYRING
Udviklingen paa Kedlernes Omraade har udover denne normale tekniske Udvikling
ogsaa været stærkt betinget af det stadigt varierende Brændselsmarked.
For blot 25— 30
Aar siden regnede man kun med at kunne anvende Cinders og Koks til Opvarmningen,
men efterhaanden gik man over til
Dampkul
og
Nøddekul,
idet man forsynede Magasin
kedlerne med Trækanordninger for sekundær Træk, saa det blev muligt at forbrænde
Kullenes Indhold af de Tjære- og Gasarter, som ikke findes i Cinders og Koks. Fyringen
med Kul gik for saa vidt godt, men det var kun muligt at opnaa en god Forbrænding,
naar man anvendte renharpede Damp- eller Nøddekul af en mager Kulkvalitet, altsaa
en Kulkvalitet med ringe Tjære- og Gasindhold. I 1929 prøvede man for første Gang
her i Landet at fyre med
Singles,
der er af samme Sort Kul som Nøddekul, blot i en
mindre Sortering.
Disse Forsøg blev udført i Ejendommen
V
ed
C
l a s s e n s
H
a v e
,
Dat
terselskab af K. A. B., og ikke alene gik Forbruget af Brændsel ned, men samtidig var
paa det Tidspunkt Indkøbsprisen for Singles 10— 12 Kr. lavere pr. Ton end for de andre
Kul. De fleste stillede sig den Gang meget skeptisk overfor Fyring med Singles, men efter
haanden blev denne Brændselssort under normale Forhold den mest anvendte.
Vanskeligt har det stadig været med Kulfyringen i Magasinkedler,
idet man endnu
ikke har kunnet konstruere en Magasinkedel, der kan brænde de helt fede Kul.
Aarsagen
hertil er, at de fede Kul, der indeholder en Del Tjære, ved Opvarmning udvider sig og
derfor kommer til at hænge i Magasinet. Kullene maa da stadig stødes ned til Ildzonen,
og Tilførslen af Brændsel til Fyret bliver herigennem af mere tilfældig Art, ligesom For-
230