![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0318.jpg)
Medens adskillige Erhvervsvirksomheder fra November 1920 gik i Staa, var
Forholdet det omvendte med Hensyn til
Boligbyggeriet.
Som ofte før gjaldt det, at Byggeriet reagerede omvendt med Konjunkturerne,
fordi Myndighederne med alle forhaandenværende Midler maatte støtte Igang
sættelse af Byggevirksomhed, der ikke alene selv er arbejdsskabende, men
tillige er Nøgleindustri for adskillige andre Virksomheder. Lov af 10. Septem
ber 1920 om Statslaan og om direkte Tilskud med indtil 40 % af Boligbyggeriets
samlede Anskaffelsessummer (Grund, Bygninger og Omkostninger) dannede
et solidt Grundlag
for et Boligbyggeri, der kunde sikre saavel Finansieringen
som særdeles moderate Huslejepriser, ikke mindst efterhaanden som Krisen
ebbede ud i et faldende Prisniveau.
Boligselskabet fik derfor fra første Færd Hænderne fulde af Arbejde og
foretog som nævnt i Skildringen af Selskabets Stiftelse dette Arbejde under lidet
behagelige Kontorforhold.
Den offentlige Administration af det støttede Boligbyggeri maatte fra første
Færd ligge i Svøbet, og dette gjaldt ikke mindst Forholdet mellem Kommu
nerne og Ministeriet. Af disse Parter paatog Kommunerne sig, bortset fra Til
skudslovgivningen, den egentlige Risiko, idet de var enten direkte Laangivere
eller Kautionister for Statslaan, og det var derfor naturligt, at de maatte øve
en betydelig Indflydelse, saavel fordi Byggesagerne begyndte i Kommunerne
og kom i fuldt forberedt Stand til Ministeriet paa et Tidspunkt, da Bygherren
ved Grundkøb og Projektering havde iklædt sig en betydelig Risiko, som fordi
i hvert Fald de Kommuner, som havde et veludviklet administrativt Apparat,
raadede over en mere konkret Sagkundskab paa Byggeomraadet end Mini
steriet.
Under Samarbejdet mellem de to Myndigheder forlangte Ministeriet
imidlertid paa et vist Tidspunkt, at Københavns Kommune skulde præsentere
en Buket Sager til Gennemsyn for Ministeriet, som da vilde vælge dem, som
Ministeriet syntes bedst om. Der maatte en Del Forhandlinger til, inden Mi
nisteriet fraveg dette Standpunkt, som i Praksis ikke kunde gennemføres, og
som kunde have udsat Bygherrerne for en Række forgæves Forberedelser.
RÆKKEHUSBEBYGGELSEN GENOPL IVES
I første Række var det Selskabets Idé at genoplive Rækkehusbebyggelsen i
Danmark, den Bebyggelse, som fra gammel T id har præget vore Købstæder
med Huse, der opførtes Side om Side med Haver bag, og som frembyder en rum
melig og fordelagtig Boligform. De første Rækkehuse i den nyeste T id her i
Danmark var blevet opført af kgl. Bygningsinspektør
No rn
i Horsens, og vi
322