Previous Page  356 / 651 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 356 / 651 Next Page
Page Background

DATTERSELSKABERNES STY R E FO RM

De 11 første af K . A .B .’s D atterselskaber blev g run d lag t saaledes, a t Beboerne

p a a en Generalforsam ling fik forelag t Byggeregnskabet, valg te Bestyrelse og

ledede Selskaberne i Sam arbejde m ed K . A .B .’s K on to r, som havd e Kassen og

Bogholderiet sam t den daglige A dm in istration . V i h a r inden for disse Selskaber

en Række prøvede Datterselskabsform ænd, som er i S tand til p a a forsvarlig

M aad e a t lede dem i Sam arbejde m ed vo rt Selskab. V i h a r im id le rtid og-

saa i de hengaaede A a r oplevet T ilfæ lde, hvor Selskabet m a a tte anvende

det yderste af sin Indflydelse for a t h ind re , a t de r skete T ing , som nu hører

H isto rien til, m en som vi dengang vanskeligt kunde tage et M edan sva r for.

H e rtil kom, a t Selskabets voksende Størrelse gjorde an d re O rgan isationsform er

nødvendig, og sluttelig g jorde den Anskuelse sig gæ ldende inden for ledende

Kredse, a t det sociale Boligbyggeri ikke alene skyldes et H ensyn til skiftende

Beboere i de paagæ ldende E jendomm e, m en er

et Led i Statens og Kommuner­

nes samlede Boligpolitik.

D ette sidste fo rud sæ tter, a t Ind flyde lsen p a a Selska­

bernes Ledelse og navnlig ogsaa p a a de K ap ita lop sam linge r, som efterhaanden

forekommer gennem Om p rio riteringer, m aa

tilkomme det Offentlige i Sam­

arbejde med Boligselskaberne.

Tillige havde M ynd ighede rne i S ta t og Kom ­

mune h a ft uheldige E rfaringer, navnlig i S tatsbo ligfondsperioden , m ed adskil­

lige selvstyrende Selskaber. Og sidst og ikke m indst m a a tte m a n sikre en

mere

sagkyndig Ledelse

gennem Hovedselskabet end gennem tilfæ ld ig t valg te M ed­

lemm er indenfor et Ejendomskompleks.

U nd e r Indflydelse af disse E rfa ringe r og T ankegange gik Selskabet i 1929

over til en ny Fo rm for Datterselskabers K onstruktion . De stiftedes he re fte r som

selvejende Institutioner,

der —- ligesom de oprindelige D a tte rse lskabe r — er

økonomiske Enheder,

som ikke h a r Ansvar for Hovedselskabet og heller ikke

for Selskabets and re Datterselskaber. De ledes af en Styrelse, som udnævnes af

Hovedselskabet, og de adm inistreres af dette, ogsaa h v ad In spek tion angaar.

H e rved opn aa r Hovedselskabet tillige a t kunne skabe

et koncentreret Inspektør­

kontor,

hvor opsam let V iden og Kundskaber og sam lede M a te ria lekøb kan

komme H elheden til Gode. V i m ener herved a t have b id rag e t væ sen tligt til en

god Vedligeholdelse af E jendommene, til Anskaffelse a f ny T ekn ik etc.

Beboerne i de første af disse selvejende In stitu tion e r tegnede

Partiallaan for

deres Indskud.

I senere In stitu tione r fa a r de

Indskudsbeviser,

hvis Renter

frad rages i den m aaned lige Boligafgift.

Konstruktionsformen

selvejende Institutioner

h a r siden væ re t anv end t og har

staae t sin Prøve i forskellige Forhold, og den er navn lig ogsaa anv end t ved Stif­

telsen af Ired e rik sb e rg Boligselskab og for In stitu tio n e r u n d e r Samvirkende

358