![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0354.jpg)
DATTERSELSKABERNES STY R E FO RM
De 11 første af K . A .B .’s D atterselskaber blev g run d lag t saaledes, a t Beboerne
p a a en Generalforsam ling fik forelag t Byggeregnskabet, valg te Bestyrelse og
ledede Selskaberne i Sam arbejde m ed K . A .B .’s K on to r, som havd e Kassen og
Bogholderiet sam t den daglige A dm in istration . V i h a r inden for disse Selskaber
en Række prøvede Datterselskabsform ænd, som er i S tand til p a a forsvarlig
M aad e a t lede dem i Sam arbejde m ed vo rt Selskab. V i h a r im id le rtid og-
saa i de hengaaede A a r oplevet T ilfæ lde, hvor Selskabet m a a tte anvende
det yderste af sin Indflydelse for a t h ind re , a t de r skete T ing , som nu hører
H isto rien til, m en som vi dengang vanskeligt kunde tage et M edan sva r for.
H e rtil kom, a t Selskabets voksende Størrelse gjorde an d re O rgan isationsform er
nødvendig, og sluttelig g jorde den Anskuelse sig gæ ldende inden for ledende
Kredse, a t det sociale Boligbyggeri ikke alene skyldes et H ensyn til skiftende
Beboere i de paagæ ldende E jendomm e, m en er
et Led i Statens og Kommuner
nes samlede Boligpolitik.
D ette sidste fo rud sæ tter, a t Ind flyde lsen p a a Selska
bernes Ledelse og navnlig ogsaa p a a de K ap ita lop sam linge r, som efterhaanden
forekommer gennem Om p rio riteringer, m aa
tilkomme det Offentlige i Sam
arbejde med Boligselskaberne.
Tillige havde M ynd ighede rne i S ta t og Kom
mune h a ft uheldige E rfaringer, navnlig i S tatsbo ligfondsperioden , m ed adskil
lige selvstyrende Selskaber. Og sidst og ikke m indst m a a tte m a n sikre en
mere
sagkyndig Ledelse
gennem Hovedselskabet end gennem tilfæ ld ig t valg te M ed
lemm er indenfor et Ejendomskompleks.
U nd e r Indflydelse af disse E rfa ringe r og T ankegange gik Selskabet i 1929
over til en ny Fo rm for Datterselskabers K onstruktion . De stiftedes he re fte r som
selvejende Institutioner,
der —- ligesom de oprindelige D a tte rse lskabe r — er
økonomiske Enheder,
som ikke h a r Ansvar for Hovedselskabet og heller ikke
for Selskabets and re Datterselskaber. De ledes af en Styrelse, som udnævnes af
Hovedselskabet, og de adm inistreres af dette, ogsaa h v ad In spek tion angaar.
H e rved opn aa r Hovedselskabet tillige a t kunne skabe
et koncentreret Inspektør
kontor,
hvor opsam let V iden og Kundskaber og sam lede M a te ria lekøb kan
komme H elheden til Gode. V i m ener herved a t have b id rag e t væ sen tligt til en
god Vedligeholdelse af E jendommene, til Anskaffelse a f ny T ekn ik etc.
Beboerne i de første af disse selvejende In stitu tion e r tegnede
Partiallaan for
deres Indskud.
I senere In stitu tione r fa a r de
Indskudsbeviser,
hvis Renter
frad rages i den m aaned lige Boligafgift.
Konstruktionsformen
selvejende Institutioner
h a r siden væ re t anv end t og har
staae t sin Prøve i forskellige Forhold, og den er navn lig ogsaa anv end t ved Stif
telsen af Ired e rik sb e rg Boligselskab og for In stitu tio n e r u n d e r Samvirkende
358