EtDanskBoligselskabsHistorie

solidt

Grundlag

for Koncernens fremtidige Liv og Arbejde og for en Udvikling

af forholdsvis større Omfang end den hidtidige. T il den fremtidige Udvikling

vil det kunne bidrage, om den nuværende Byggestøttelovgivning og den, der for

mentlig vil følge derefter, kan afgive et sikrere Grundlag for Byggearbejde end

den mere tilfældige Støttelovgivning mellem Krigene, samt at Sansen for By

planer og Bebyggelsesplaner af rationel Art vil udvide de sociale Selskabers

Arbejdsmark. Og ad Aare vil der strømme Midler fra Omprioriteringer af Dat

terselskabernes Ejendomme ind i Hovedselskaberne og danne Grundlag for

fremtidigt Nybyggeri.

Det

A rbejde for almene Bygge- og Boligformaal,

som Selskabet i stort Maal

har deltaget i, og som har beslaglagt en betydelig Del af Personalets og Halv

delen af Direktørens Tid gennem de forløbne 25 Aar, har H jemmel i Køben

havns almindelige Boligselskabs Vedtægter, idet Formaalsparagraffen udsiger,

at Formaalet er »i samfundsmæssigt Øjemed at arbejde for et tidssvarende og

økonomisk Boligbyggeri«, hvorved vi har forstaaet ikke alene konkret Bygge

arbejde, men tillige Arbejde for almene Formaal indenfor Byggeriet.

Dette almene Arbejde, der efterhaanden i adskillige Henseender har ydet

væsentlige Bidrag baade med Hensyn til Myndighedernes Indstilling og Praksis

og vedrørende betydningsfulde Dele af Byggestøttelovgivningen, har i og for

sig ikke bidraget til at gøre Selskabets eller dets Leders Tilværelse eller Bygge

arbejdet lettere. Fremsættelse af reformistiske Standpunkter og dermed følgende

objektiv Kritik af bestaaende Praksis plejer ikke at skabe Popularitet, og

Beretningen viser, navnlig i Tyverne og Trediverne, talende Eksempler paa

Vanskelighederne og Risikoen ved at forene konkret Byggearbejde med Kritik

af de Myndigheder, fra hvilke Millionbevillinger skal hentes. Visse Tilsidesæt

telser af Selskabet gennem Aarene, uden at de paagældende Myndigheder har

haft noget positivt at udsætte paa Selskabets konkrete Byggearbejde, er efter

fulgt af senere Tiltrædelse af Selskabets almene og konkrete Standpunkter.

Hævdelsen af de saglige Standpunkter, som Selskabet ansaa for formaalstjen

lige for Boligudviklingen, har maattet foretages med Front gennem Tiderne til

adskillige Sider. Det har ikke kunnet undgaas, at Reformforslag paa Omraadet

har maattet forme sig som en Kritik af hidtidig Fovgivning og Administration.

Og ligeledes viser Selskabets Historie, at vi ved adskillige Lejligheder har haft

andre Anskuelser og Formaal end Grundejerforeninger, og at vi ogsaa har

maattet skifte Ord med Lejerforeninger. Finansinstitutionernes Laanetildeling

og Prisdannelser indenfor Leverandør- og Haandværkerkredse har vi gjort Front

imod i vor Bestillings Medfør. Og endelig kan det ikke nægtes, at adskillige

Kredse har set med Mangel paa Forstaaelse og med Modvillie paa Opbygnin

gen af en Koncern paa Byggeomraadet. Saa utaknemmelig Hævdelsen af selv

5 1 6