7 / 305
4
erklærede ikke a t kunne overholde K on trak ten ; men da
Mesteren i temmelig betydelig Grad havde m isligholdt
K ontrakten, blev han indkaldt til Forligsmægling og vedtog
at erlægge en Bode.
I
Følge Forordningen af 24de November 1777, hvori
det mod Slutningen hedder: Saa længe deres (d : Opfo-
stringshusdrengenes) Læretid ikke er udloben, maa ej heller
nogen, hvo det end er, uden D irectionens Indvilligelse
dennem i Tjeneste ta g e; men paa Directionens Forlangende
skal en hver i slige Tilfælde være pligtig dennem straks
frit at udlevere til Oplærelse i det valgte og begyndte
Haandværk«, er Opfostringshuset i Stand til at haandhæve
sine K ontrakters Overholdelse, ogsaa ud over det 18de Aar.
Dette, i Forbindelse med det gode Lov, Opfostringshusets
Elever i en lang Aarrække have havt for Orden og Disci
plin, er Aarsag til, at vore Drenge end nu kunne opnaa,
a t Principalerne ville optage dem i deres Huse og give
<V
dem Kost og Klæder — den en este‘Maade, hvorpaa man
i A lm indelighed kan vente, at der vil udvikle sig et
sm ukt Forhold mellem P rincipal og Lærling. Det var
onskeligt, at det vilde blive alm indeligere Brug, at Læ r
lingen var til Huse hos sin M e ster; derved vilde Mesteren
faa en ganske anden Myndighed over og Indflydelse paa
sin Lærling end nu, og megen af 'den Loshed og Usik
kerhed, der nu findes i dette vigtige Forhold vilde svinde,
og man vilde undgaa den fordærvelige Uskik, at Drenge
og pu rt unge Mennesker hver Uge sæ ttes i F ristelse ved
a t faa deres Ugel on udbetalt, ikke at tale om de hojst
uheldige Steder, Lærlingene ofte have deres Logis og Op
hold i F ritiden. Ved at Lærlingen faar Ugelon udbetalt
som de ældre Arbejdere, vækkes hans falske U afhængigheds-
folelse let, og han betrag ter sig som »Arbejder,« hvis
A rbejdskraft er hans K apital, som det gjælder om a t ud
nytte saa meget som muligt, for at der kan blive saa
meget som m uligt at leve for eller at more sig