107 / 230
104
V ilh. Lorenzen
telig strænge Krav til Helhed i Bebyggelse. Man fordrer
— og gennem ført med tvungen Censur —
E n s a r te th e d
i P la d sb ille d e t.
At disse borgerlige Husrækker brødes af
m onumentale Palæbygninger, saa Kongen gærne og for
uden Gyldenløves Palæ fra 1670’erne, rejste sig andre
statelige Privatboliger i 1680’erne: Niels Juels (nu det
Tho ttsk e), det Ahlefeldske (nu Hotel d’Angleterre) og
det B jelkeske (hvor nu Magasin du Nord ligger). Selv
byggede Kongen 1671— 73 Kanonstøberiet, Gethuset, om
trent paa det nuværende Kgl. Teaters P lads.42) Derimod
ved man ikke, hvor den Kirke ved Kgs. Nytorv, Kongen
i 1680’erne havde givet de hollandske Lutheranere T il
ladelse til at bygge, skulde have rejst sig.43)
Men Følelsen af at den store, ret u form elige Plads
maatte have noget m idtsam lende, var stadig levende.
Men hvorledes? Kongen, der aabenbart paa enhver Maa-
de vilde gøre sit nye Torv til Stadens fornem ste, mest
repræsentative Plads, besluttede sig til, v ist ved Aar
1685, at lade sin egen lueforgyldte Rytterstatue rejse.
I romersk Imperatordragt vilde han ride hen over
„M isundelsen“, omgivet af V isdommen (M inerva), Hel
temodet (Alexander den Store), Styrken (Herkules) og
Æren (A rtem isia). Kunstneren, der var udset til Opga
ven, var Franskmanden Abraham Cesar Lamoureux, og
1688 var Statuen færdig til Opstilling, omgivet af et Git
terværk for at holde Folk i passende og ærbødig Afstand.
Udenom dette plantedes Træer i en stor Kres, „Krind-
sen“, som foreslaaet paa et sam tidigt Kort (Ktvk. 1942,
T. XX I).44)
42) V ilh . L o ren zen : K b h
v.ske P a læ er, p a ss. — S a m m e : L am b. v.
H aven, 51. — K. D. V I, Nr. 724, 730, 779, 856.
43) V ilh . L o ren zen : R efo rm e rt K irke, 1914, p. 8.
44) H j. F r iis : R y tte r sta tu e n s H isto r ie , p. 377 ff. — E. M arquard:
A. C. L. i F ra A rk iv og M u seum , S erie 2, Bd. 1, p. 237 ff. — K. D.
V II, Nr. 82.