160 / 230
P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757
Senere 1711 og 16 udvidedes Grunden yderligere, særlig
for den nyan lagte Kirkegaards Skyld.17)
Med Garnisons Kirke og det ældre Søkvæsthus havde
denne Bydel faaet to stærke Dom inanter i Barokkens
Aand.
Det var og blev dog Kvarteret Nord for St. Annæ Plads
og Øst for Bredgade — A m a l i e n b o r g k v a r t e r e t
— der i denne Konges Tid skulde undergaa den største
Omdannelse — dette omtum lede Kvarter, med den
dramatiske Anlægs- og Bebyggelseshistorie. Det havde
helt fra Frederik IIFs Dage været Tumleplads for Ba
rokkunstens Idéer om Byplanlægning, Bygnings- og
Havekunst. At den Ordning, Frederik IV og hans Raad-
givere traf, ikke blev den endelige, er en anden Sag.
Et af de vigtige Problemer, der stadig stod uløst ved
Frederik IV’s Tronbestigelse, var Reguleringen af Kvar
teret ud mod Havnen. Her var den forlængst projekte
rede Toldbodgade kun paabegyndt. Det gjaldt om at faa
den gennem ført og derved en fast og klar Afgrænsning
af det tidligere Slotsomraade. Men tillige laa den Op
gave for at faa de store uordentlige, sumpede Arealer
op mod Kastellet regulerede indenfor en ligesaa fast og
klar Ramme og med et hensigtsmæ ssigt Vejnæt. Store
Opfyldninger var her nødvendige.
Alt dette staar igen i intim este Forbindelse med Ord
ningen af selve det tidligere Slotsomraade.
Endnu i Frederik IV’s første Aar var en gennemført
Re gu lering a f K v a r te r e t s K y s tlin ie
kun i sin Vorden.
Toldbodgade, planlagt allerede 1674, var da næppe ført
meget længere frem mod Toldboden end til St. Annæ
Plads og vilde man videre, maatte man stadig følge den
gamle, sm alle og besværlige Vej og videre over Dæmnin
gen frem forbi Henrik Ruses forfaldne Værker fra sidst
17) F. W e ilb a c h : G a rn iso n s K irke, 1929.