161 / 596
61
Sundhedsplejes Tjeneste, men dette Personale er daglig optaget af saa mange lø
bende Forretninger, særlig vedrørende Plejebørnstilsynet, at et Boligtilsyn fra
Kredslægernes Side alene af den Grund maa anses for udelukket, men for et
saadant blot lægeligt Tilsyn vilde ogsaa andre Hindringer stille sig i Vejen, selv
om det var optaget i Kredslægernes Instruks. En systematisk Boligkontrol var
heller ikke paatænkt ved Vedtægtens Tilblivelse. Vel fremgaar det af Borgerre
præsentationens Forhandlinger 1885—86, at man har gjort sig store Forventninger
om Virkningen af Boligbestemmelserne i den ny Sundhedsvedtægt, men man var
dog klar over — jfr. Ordførerens (Engelsteds) Udtalelse i Mødet den 22. Juni 1885 — ,
at en Undersøgelse om foreliggende Overbefolkning kun skulde foretages, naar
man var gjort opmærksom paa Momenter, som pegede i den Retning. Allerede
forud for Sundhedsvedtægten af 15. Juni 1886 var Trangen til virksom Indskriden
paa dette Omraade følt, men de ved Raadstueplakat af 19. Marts 1870, indehol
dende Tillæg til Sundhedsvedtægten, trufne, ret omfattende Foranstaltninger mod
overbefolkede og usunde Boliger havde ikke ført til det ventede Resultat, fordi
Sundhedspolitiet havde erkendt, at det af Mangel paa tilstrækkelig Bemyndigelse
stod magtesløs overfor Forholdene. Opfattelse af Boliginspektion som en Samfunds
opgave er saa vel herhjemme som i Udlandet først trængt igjennem i Løbet af
de sidste 10— 15 Aar.
Sundhedskommissionen har dog ikke været uvirksom paa Boligomraadet,
men den har indskrænket sig til Indskriden paa given Foranledning, som oftest paa
Grund af Klager fra Beboerne. Et Gennemsyn .af Sundhedskommissionssagerne fra
de sidste 5 Aar, 1907— 1911, viser, at 98 Boliger i dette Tidsrum har været Genstand
for Undersøgelse og Behandling, nemlig 23 Sager paa Grund af ulovlig Benyttelse af
ikke til Bolig indrettede Rum (S. V. § 42), og 75 Sager paa Grund af Sundhedsfare,
hyppigst Fugtighed eller Hussvamp. Sager angaaende Overbefolkning (S. V. § 44) er
overhovedet ikke forekommet, og Grunden dertil er ikke den, at Overbefolkning er
ualmindelig. Men dels er der ikke indkommet Klager eller Anmeldelser, dels staar
det ikke i Sundhedskommissionens Magt paa virksom Maade at raade Bod paa Over
befolkning, hvor den forekommer. I de første Aar, efter at Sundhedsvedtægten af
1886 var traadt i Kraft, har Sundhedskommissionen i enkelte Tilfælde skredet ind,
men Følelsen af Udsigten til at bringe forøget Nød over Familier med mange
Børn ved at udvise dem af deres snævre Boliger uden at kunne skaffe dem bedre
i Stedet har nærmest virket afskrækkende. I de senere Aar har man i København
set Eksempler paa Overbefolkning i hidtil ukendt Grad ved Overfyldning af en
kelte Ejendomme med tilflyttede Russere og Polakker, men denne Befolknings
yderlige Fattigdom og fuldstændige Mangel paa Forstaaelse af hygiejniske For
holdsregler har lagt afgørende Hindringer i Vejen for virksom Indskriden, uagtet
der i dette Forhold utvivlsomt ligger en Sundhedsfare for Byen.
I de Tilfælde, i hvilke Sundhedskommissionen har anvendt Vedtægtens
Boligparagraffer, har den ogsaa set Resultater af sin Virksomhed. Den har nedlagt
Forbud mod fortsat Benyttelse af ulovligt beboede Rum, angivet, ofte med Be
nyttelse af teknisk Hjælp, hvilke Forholdsregler der skulde tages for at gøre
usunde Beboelsesrum uskadelige for Sundheden, og hvor dette ikke lod sig gøre,
har den forhindret fortsat Benyttelse af Boligen.
Hvad det andet af Udvalget stillede Spørgsmaal angaar — »Hvilke Re
sultater kan der ventes af en Boliginspektion i en nærmere Fremtid« — , frem
gaar Besvarelsen til Dels af det foregaaende. Naar Bygningsloven bestemmer,
hvilke Fordringer der skal stilles til Indretning af Beboelsesrum, og det aldrig
kontrolleres, om Rum, som ikke er saaledes indrettede, benyttes til Beboelse, er