Cirk. ang. Ligbrænding.
115
1931.
givelse fra afdødes Side er der ikke foreskrevet nogen Form, 25Marts,
og et mundtligt udtalt Ønske er saaledes tilstrækkeligt.
Nr. 35.
De af Justitsministeriet godkendte Ligbrændingsfor
eninger er for Tiden »Dansk Ligbrændingsforening«, og »For
eningen for borgerlig Begravelse og Ligbrænding«s Ligbræn-
dingsafdeling. Bevis for, at den afdøde ved sin Død var Med
lem af en godkendt Ligbrændingsforening, i Henhold til egen
Indmeldelse eller for Børn under 18 Aar i Henhold til Ind
meldelse af Forældremyndighedens Indehaver, maa tilveje
bringes ved skriftlig Erklæring fra Foreningen, i hvilken
Henseende Erklæring fra Foreningens lokale Afdeling eller
Kontor er tilstrækkelig.
C. Med Hensyn til
Børn, der dør før det fyldte 18de Aar,
kan Bestemmelse om Ligbrænding ifølge Lovens § 2, Nr. 3,
træffes af den eller dem, der ved Barnets Død var Indehaver
af Forældremyndigheden, jfr. herved Lov Nr. 277 af 30. Juni
1922 om Umyndighed og Værgemaal Kapitel III, uden at
der før Dødsfaldet behøver at foreligge nogen Bestemmelse
herom, og uden at den afdøde var Medlem af en godkendt
Ligbrændingsforening. Denne Bestemmelse fra Forældre
myndighedens Indehaver bør foreligge skriftlig.
Det er dog en Betingelse, at den afdøde ikke efter sit
15de Aar har tilkendegivet Ønsket om, at hans Lig ikke skal
brændes. For denne Tilkendegivelse fra afdødes Side er der
ikke foreskrevet nogen Form, og et mundtligt udtalt Ønske
er saaledes tilstrækkeligt.
D. Forsaavidt angaar de før den 1. Juli 1923
i de sønder
jydske Landsdele
gyldig afgivne Erklæringer om Ligbrænding,
bestemmer Lovens § 7, at de bevarer deres Gyldighed, selv
om de ikke opfylder Lovens Betingelser, jfr. herved Fod
noten til E. under e. om den preussiske Lovgivning om
Ligbrænding.
E. Endelig bestemmer Lovens § 2, Nr. 4, at Liget af en
Person, som
ikke var fast bosat her i Landet ved sin Død,
kan
brændes her, selv om foranstaaende Betingelser ikke er op-
8*