677 / 868
Cirk. ang. Hjælp til arbejdsløse.
597
1931.
gørende Grund for en Arbejdsvægring, bestemmer Ar-
bejdsløshedslovens § 17, Stk. 2, at det ikke kan anses
for fyldestgørende Grund, at Lønnen for det anviste
Arbejde er lavere end den, som paagældende har haft,
naar Lønnen dog ikke er under den Timeløn, der i Hen
hold til Overenskomst mellem Arbejdsgivere og Arbejdere
er fastsat for tilsvarende Arbejde, eller under, hvad der
i paagældende Virksomhed eller Egn sædvanlig ydes for
tilsvarende Arbejde;
g) at han paa Grund af Forseelser mod Arbejdsløsheds
kassen er idømt Tab af Understøttelsesret, jfr. Arbejds-
løshedslovens § 11, Stk. 3. Han er i saa Fald afskaaret
fra at oppebære den særlige Hjælp i det Tidsrum, som
Tabet af Understøttelsesretten omfatter.
2. Endvidere kan der ikke ydes Understøttelse:
a) til Medlemmer, der oppebærer Fattigunderstøttelse med
Fattighjælps Virkning, eller som i de sidste 3 Maaneder
gentagne Gange har oppebaaret saadan Fattigunder
støttelse;
b) til Aldersrentenydere, medmindre Direktøren for Arbejds
anvisningen og Arbejdsløshedsforsikringen under ganske
særlige Omstændigheder har meddelt Tilladelse til, at
vedkommende kan oppebære Understøttelse fra Arbejds
løshedskassen. En saadan, af Direktøren meddelt Til
ladelse for eii Aldersrentenyder til at oppebære Under
støttelse fra Arbejdsløshedskassen giver paagældende
Adgang til uden videre at oppebære den midlertidige
Hjælp, forsaavidt han i øvrigt opfylder Betingelserne
herfor. Der skal derfor
ikke
søges
særlig
Tilladelse hertil;
c) til Invalidereiitenydere;
d) til Medlemmer, der aftjener deres Værnepligt, eller som
Unddrager sig denne;
e) til Medlemmer, der arbejder paa nedsat Arbejdstid, og
for hvem Nedsættelsen i Arbejdstiden kim andrager
1/3
af den normale Arbejdstid eller derunder. Forsaavidt
Arbejdstiden er nedsat med mere end 1/3, kan der even
tuelt ydes dem en forholdsmæssig Understøttelse for de
31 Okt.
Nr. 149.