750 / 868
1931.
670
Cirk. ang. Hjælp til arbejdsløse.
28 Nov. Erhvervsgrupper, kaii anses for berettiget til Hjælp efter
Nr. 166. Loven a{ 19. Oktober 1931.
Idet man i øvrigt henviser til det i Cirkulæret af 31. Okto
ber 1931 under IL B., Stk. 3—5, anførte, skal man udtale,
at det har været Formaalet med Lovens § 2 at give Adgang
til at hjælpe arbejdsløse Personer,
som normalt søger deres
Udkomme ved erhvervsmæssigt Arbejde.
Adgangen til Hjælp
vil derfor ikke kunne begrænses til egentlige Lønarbejdere
os Personer, der maa stilles i Klasse med disse. Det maa
imidlertid nøje undersøges i hvert enkelt Tilfælde, om ved
kommende kaii anses for at være arbejdsløs, og man skal til
Vejledning ved Afgørelsen af dette Spørgsmaal bemærke
følgende:
a.
Selvstændige Næringsdrivende.
En selvstændig Næringsdrivende vil ikke kunne betragtes
som arbejdsløs i Lovens Forstand, blot fordi hans Virksom
hed ikke giver tilstrækkeligt Udbytte eller maaske giver
Underskud. Han kan først anses for arbejdsløs, naar han op
hører med sin Virksomhed og derefter søger Arbejde hos andre.
Nogle selvstændige Næringsdrivende vil dog ogsaa kunne
anses for arbejdsløse, selv om de ikke er ophørt med at have
selvstændig Virksomhed, nemlig i Tilfælde af, at de normalt
ved Siden af deres Næringsvirksomhed udfører Arbejde for
andre for derved at supplere deres Indtægt. Det maa dog
kræves, at dette Arbejde for andre ikke er af ubetydeligt
Omfang, og det maa saaledes, f. Eks. for Smaahaandværkere
i Almindelighed, være en Betingelse, at de i vedkommende
Fags Arbejdssæson overvejende -—
og ikke kun som Und
tagelse
— arbejder i en anden Haandværksmesters Tjeneste.
Forsaavidt saadanne Næringsdrivende kommer i den Situa
tion, at det supplerende Arbejde ikke kan opnaas paa Grund
af de for Tiden i Erhvervslivet herskende Forhold, vil de
kunne anses for arbejdsløse i Lovens Forstand.
b.
Jordbrugere.
Ministeriet maa mene, at Jordbrugere, der
ikke
opfylder
de for denne Gruppe af Personer særlig fastsatte Betingelser