508 / 681
4 9 6
BIOGRAFIER
disse hans Gaarde, som island sk Købmand Stub før B randen havde ejet.
Bevillingen blev dog nægtet h am baade i Kancelliet og Kon se jlle t10). Neppe
en Maaned efter døde h an ; d. 2. November 1 7 3 6 fik F am ilie n Bevilling
til at begrave han s L ig om Morgenen, overtrække hans Ligk iste med Baj
og at »zire dets L a a g med en liden P lad e« ; der blev forfattet et Sø rge
digt med følgende T it e l : »Ærefulde Afmindelse over den ædle og højagt
bare, nu hos Gud salige Mand, Seigneur Hans Hansen Berg, velfornemme
Borger og V inhand ler samt en a f de 32 Mænd i den kongelige Residence-
Stad K iøbenhavn , som efter en besværlig Sygdom ved en salig Død fra
det timelige den 28. October 17 3 6 , imellem 2 og 3 Slet om Morgenen, til
den h immelske Glæde blev henkaldet udi sin Alders 47 Aar 10 Maaneder
og 5 Dage, og de jo rd iske Levn inger den 3. November nest efter til sit
Hviilested i St. Nicolai K irkes Urtegaard ved et høy^anseligt Fø lg e sk ab
bleve ledsagede og nedsatte. Da er disse faa og sandfærdige L in ie r til den
sal. Mands ærefulde Afmindelse i Pennen samlede a f Sørgehusets tienst-
beredvillige Tiener M. Seehuus.« Forfatteren v a r en Lejlighedsdigter, født i
Stavanger 169 7 , død i K jøbenhavn 1744 , der i Vers h ar beskrevet bl. a.
K jøbenhavn s Ildebrand. Sørgedigtet begynder med Ordene:
»Berømmelige Mand! bekiendt af mange Gode,
Bekiendt udaf den Dyd, som i Dit Hjerte groede!« etc.
og skønt Versene efter den Tone, der anslaaes, navn lig dvæler ved Man
dens gode Sider, k an det vel nok a f følgende to Vers sluttes, at han ikke
blot a f Navn sad i Byen s Raad, men v a r en virk som Mand og hørte til
dem, hvis Raad søgtes:
»Den allgemeene Gavn har lagt ham meer i Sinde,
End hvor hans Fordeel var at søge eller finde;
Ja, hans Medborger og skal vidne, at hans Fod,
Saa vidt som ham angik, for dem ej stille stod.
Med sine sunde Raad han villig var og rede,
Og den, som raad=vild var, han vilde just veylede,
En Hjerne af Forstand, et Hjerte udaf Tro
Som det, udi hans Bryst just havde søgt sit Bo.«
E t senere Vers udtaler, at han s Død v a r uventet, og at Gud a f fire
Planter »lod ham tvende igen h e r « ; et »yndigt Døttre P a r, som glæded
højt hans Dage«. Uden at opholde os ved flere a f Versene, der ej heller
bringer Oplysninger a f nogen Betydning, skal endnu kun anføres følgende
Vers om hans Dødsaarsag som et aldeles k lassisk E k semp e l paa Tiden s
smagløse poetiske L i g n e ls e r :
»Derfor han veltilfreds sig under Korset lagde,
Et utaalmodigt Ney han der imod ej sagde,
Og ved en Vattersot og Sygdoms meget Vand,
Ret saasom sejled ind til det forjætted Land.«
9 Kolding Kirkebog, efter velv. Medd. af Landsarkivar Saxild. 2) Dr. O. Nielsens Optegn,
om de
32
Mænd, jvfr. Kjøbenhavns Borgerskabsprotokoller. s) Kbhs. Huse og Indvaanere