![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0544.jpg)
536
BIOGRAFIER
ligt, at han dog
tilhører denne ognedstammer fra den Johan Jacoh v.
Mylius, derkom fra Plauen i Reuss, blev Apoteker i Slagelse og døde i
1691. J. J. Mylius blev som Faderen Brygger, tog Borgerskab d. 23. April
17592) og ejede en Gaard i Sluttergaden ved Nytorv, hvor han opføres bo
ende i 1762 og 1787. Han var d. 14. Juni 1758 bleven gift med Dorthe Marie
Silim, efter hvis Død han d. 23. September 1778 viedes til Anna Ellene Øl
god3), Enke efter Trønderen Frans Christian Olsen Rynning, der var død som
Sognepræst for Karise og Alslev Menigheder i 1763, og med hvem hun
havde to Børn4). Mylius havde selv af sit første Ægteskab mindst een
Søn, Johan, der i 1787 var 29 Aar gammel og Fuldmægtig hos Grosserer
Suhr5), og fik ligeledes Børn i sit andet Ægteskab3). I Aaret 1762 blev
han Fattigforstander i Frue Sogn. Fra 1773 til 1778 var han Overformynder
i Kjøbenhavn, d. 9. Oktober 1776 blev han optagen blandt Stadens 32
Mænd6) og i det kgl. Skydeselskab 17817). Til Direktør i Kjøbenhavns Brand
forsikring valgtes han d. 5. Februar 1784 i Kaasbøls Sted, og d.
6
. Marts
1788 afløstes han, da han for andre Forretningers Skyld ønskede at fra-
lræde, af D. C. E. Wulff. D.
6
. Januar 1790 udnævntes Mylius til Vice-
Raadmand i Kjøbenhavn8), fra hvilken Stilling han i Naade blev entledi-
get d. 30. Maj 18069).
Mylius var imidlertid samtidig traadt ind i en militær Virksomhed,
der kom til at spille en stor Rolle i hans Liv. D. 16. November 1775 var
han først bleven Fændrik i Kjøbenhavns Borgerkompagnier, derefter d.
27. Oktober 1786 Kaptajn og d. 20. August 1790 endog Stadshauptmand i
Kjøbenhavn med Obersts Rang9).
Som Stadshauptmand kommanderede han Borgervæbningens Infanteri
under Kjøbenhavns Belejring og Bombardement i 180710) og hørte til de
høje militære og civile Øvrigheder, der d.
6
. September s. A. deltoge i Raad-
slagningen om Kjøbenhavns Kapitulation. Hans i den Anledning afgivne
Erklæring, der i December s. A. forelagdes Overkrigskommissionen, er saa
oplysende om denne Hovedbegivenhed i hans Liv, at den til Minde om
ham skal gengives her:
»Det blev ogsaa min tunge Pligt at maatte stemme for den med den
engelske Krigsmagt indgangne Kapitulation.«
»Min første og vigtigste Grund hertil var den af samtlige Generaler i
Stændernes Forsamling gjorte Deklaration: at det var umuligt at kunne
forsvare Staden mod at blive indtagen af Fjenden.«
»Borgerne havde fra den 11. August forrettet al af dem forlangt Gar
nisonstjeneste«.
»Saavel adskillige Officerer som Underofficerer og Borgere, der havde
Afsked eller Fritagelsesbevis, toge paa ny Tjeneste og opfyldte ligesom de
øvrige deres Pligt. Enhver stod paa sin Post under Bombardementet, me
dens de saa deres Sidemænd nedskudte eller saarede og deres Boliger og
Familier i Staden ødelagte, uden at denne Opofrelse kunde bidrage noget
til Byens Frelse.«
»Al det borgerlige Infanteri ere 23 døde og 134 saarede i Tjenesten,