617 / 681
KASSERERE
605
9. April 1830), og Hustru Maria Elisabeth, født Krohn. Han blev i 1810 dimit
teret privat af sin Fader, tog Aaret efter den filologisk-filosofiske Eksamen,
læste derefter i nogle Aar til latinsk-juridisk Eksamen; men opgav saa Stu
deringen og lagde sig efter Landvæsen. I 1817 blev han Forpagter af Hoved-
gaarden Billesborg under Vallø Stift1). 1 de for Landbruget meget vanskelige
Aar kunde Münter ikke magte Opgaven; han kom i Gæld og maatte forlade
Stillingen.
Siden Maj Maaned 1827 besørgede Münter de Forretninger, som tid
ligere var bleven udførte af Assistent Kierkgaard, og han havde haft en Del
Ekstraarbejde med at opgøre samtlige Journaler til 11. December Termin, i
hvilket Tidsrum Kierkgaards Sygdom og Død indtraf2-3).
Paa Generalforsamlingen d. 30. Juli 1829 blev Gagen for Brandforsik
ringens Kasserer fastsat til 1200 Rd. aarlig samt 400 Rd. aarlig til Medhjælp
af en af ham lønnet Assistent, »som ingensinde kunde gøre sig Haab om Gra
tiale af Brandforsikringens Kasse«4-5). Den sidste Bestemmelse indeholdt en
lille Braad, der aabenbart var rettet imod Münter, som i den Tid, han var
Assistent hos Kassereren, gentagne Gange ansøgte om et Gratiale og i det
mindste een Gang havde opnaaet et saadant.
Ved sit Valg til Kasserer d. 3. August s. A. i afdøde Kancelliraad Müllers
Sted6) maatte han stille Sikkerhed af 6000 Rd. for de ham betroede Oppe-
børsler. D. 15. s. M. anmeldte Kasserer Münter, at han til Medhjælp i Kon
torretningerne havde antaget Kancelliraad Müllers ældste Søn, Student Thor
vald Müller7).
D. 28. Maj 1830 blev Münter udnævnt til virkelig Kancelliraad8-9). Et
Par Aar efter, d. 2. Maj 1833 ansøgte Kasserer Münter om et Gagetillæg
med følgende Begrundelse, som kaster noget Lys over hans Forhold: »Min
længe førend min Ansættelse ulykkelige Stilling som Landmand har efter
min Ansættelse fremkaldt de sidste af mine Kreditorer, i hvis Familier ind
trufne Dødsfald gøre Indbetalingen af Rentepengene, hvorfor jeg før har været
fritaget, nødvendig«2). Paa Generalforsamlingen d. 6. Juni s. A. bevilgedes
der Münter et Gagetillæg af 200 Rbd., saa at han fra 1833 havde 1400 Rbd.
i aarlig Gage10).
To Gange var Münter konstitueret som Bogholder, nemlig fra d. 20.
September 1840 til d. 1. April 1841 under Vakancen efter Agent Gandils Død
og fra d. 28. Maj til d. 1. Oktober 1848 efter Bogholder Miiffelmanns I)ød2),
Det manglede ham ikke paa Paaskønnelse fra Selskabets Side. I Aarene
1839 til 45 havde Direktionen, for udført Ekstraarbejde, indstillet ham til
Honorarer, som fordelte ligeligt omtrent svarede til 300 Rbd. aarlig2), og som
i en Periode, hvor han havde haft Sygdom og Sorg at kæmpe med, holdt
ham oppe. Münter har saaledes i første Halvdel af Fyrrerne dels ordnet
Brandforsikringens Arkiv, dels revideret Assurancesummerne.
D. 17. Januar 1855 blev Münters Gage forhøjet til 1800 Rd.11). D. 6. Ok
tober 1851 blev Münter udnævnt til virkelig Justitsraad1), og d. 8. Februar
1857 til Ridder af Danebroge1). Han døde i Embedet d. 5. September 1867,
75 Aar gamm el12).