112 / 428
skilte Stuer til Brug i Tilfælde af indtræffende Epidemier, som
Blodgang o. s. v. Direktionen havde iøvrigt den smukke og rig
tige Tanke, at Ladiges’ Kapital skulde anbringes saaledes, at den
varigt kunde vedblive at være et Minde om hans udmærkede
Godgørenhed, og desuden være til Opmuntring for andre, som
maaske skulde anspores til at træde i hans Fodspor. Direktionen
lod nu opføre en lang, smal Enetages Bygning, hvis Ydermur
kom til at hegne Lemmehospitalets Gaard. Heri blev indrettet
Ligstue, Dissektionsstue, Kogekøkken for Lemmerne, Stald og
Vognport, og Direktionen havde endvidere truffet Forberedelse
til en anden Bygning1 ), som til den anden Side skulde hegne
Pladsen og adskille Hospitalets og Duntzfeldts Gaarde. Den
skulde have baaret Ladiges’ Navn og indeholdt nye Lemme
pladser, men forskellige Omstændigheder, især Englands Over
fald og den paafølgende Krig, traadte hindrende i Vejen, og
videre Byggeri blev nu opgivet. Men Kravene om mere Plads
paa Hospitalet blev ved at vokse. Et Par Omflytninger øgede
desuden Vanskelighederne.
Efter Tvangshusets Brand 18072) blev Politiretten og Politi-
arresterne henflyttede til Alm. Hospital, og flere af Politiet til
Fattigvæsenet tilsendte Personer maatte forblive paa Hospitalet,
da der ingen anden Vej gaves til deres Modtagelse. Endelig
vilde St. Hans Hospitals Flytning til Bidstrupgaard, hvorom
der ved samme Tid blev truffet Bestemmelse, medføre, at der
maatte gøres Plads til en hel Klasse af nye Patienter paa Alm.
Hospital. Hospitalets Grund var heller ikke saa stor, at den
godt kunde taale mere Bebyggelse. Lejligheden til Udvidelse af
Grund ned imod Havnen havde Fattigvæsenets Bestyrelse for
sømt, mens Areal endnu kunde købes til, hvilket ofte senere
ærgrede den, naar Opførelse af et nyt Pakhus i Hospitalets
Nærhed hindrede Tilstrømning af frisk Luft.
Bedre end at opføre en ny Bygning vilde det derfor være at
søge Plads til Udvidelse udenfor Hospitalets Grund, og her til
bød der sig netop en saare gunstig og bekvem Lejlighed.
*) Penia 1808 S. 276. 2) Penia 1807 S. 287.
98