143 / 428
Folkemængden i København 1783 var 80.000, men i Fem-
aaret 1826-30 steg den til 110.000.
Et Votum undertegnet Stemann af 22. Maj 1836 gaar ud
paa, at Stemann slutter sig til Overpræsident
Bentleys
Forslag,
i Anledning af Kommissionens Betænkning af 1831, at Fattig
væsenets Direktion bør forøges med et fast og lønnet Medlem,
og at hvert Medlem tildeles
visse specielle Forretninger.
Betænkningens Prøvelse i Kancelliet gav Anledning til en
interessant Forhandling mellem de to Parter, derom læses i
Colleg. Tid. 1837 S. 623 ff.
Fattigskatten blev urørt.
Stadens 32 Mænd havde Del i Ansættelsen af Fattigskatten,
et Udvalg af Forsamlingen tog sig af denne Sag.
I de 32 Mænds Protokol læses følgende:
1832 14 November: Skrivelse fra Magistraten af 2. Novem
ber og Cancellibrev om Fattigvæsen. Der valgtes
Suhr, Jacob
sen
og
Christensen.
Reserver:
Knutgon
og
Miiffelmann.
Det er
de 32 Mænds Fattigudvalg.
De strenge Tider, de ringe Dage mærkedes paa Alm. Hospital
paa næsten uhyggelig Maade, og der var meget, som slæbte
paa, f. Eks.: 1814 havde Politiets Sekretær
Heiberg
tilgode
udlagt for Gadefejning ca. 4000 Rdl. og hans Kone, Oldfrue
ved Alm. Hospital
Elise Christine Schrøder,
som udlagt for
Vask 9000 Rdl. og samtidig fremkom Spisemesteren med en
Forestilling om, at han var i yderste Forlegenhed for Penge til
at betale leverede Varer med. Hans Tilgodehavende var 160.000
Rdl. D. Crt- (Wendts Uddrag af Resol. Prot. S. 7. Formands
Forsaml. Prot. M. S. 401). Alene til en Skipper fra Assens skyldte
han over 2000 Rdl., og denne fordrede sit Tilgodehavende. En
Apotheker Møller havde en større Sum tilgode, ligesaa en Sme
demester for Heste- og Vognbeslag, og tilsidst nægtede Slagterne
ligefrem at levere mere Kød paa Grund af manglende Be
taling for tidligere Leverancer. Alm. Hospitals Underskud var tit
uhyre (Coleg. Tid. 1826 S. 753), i 1820erne holdt det sig om
kring 50.000 Rdl. I 1820 var det 48.683 Rdl. 31^2 Sk., men
1827 var det 53.396 Rdl. 19 Sk. I Fattigvæsenet i det hele taget
9
1 2 9