231 / 428
Den midlertidige Bestyrelse af
Københavns Fattigvæsen.
Med dette Brev fra Overpræsidenten til de øvrige Medlem
mer af Fattigvæsenets Direktion afsluttedes et af de betydnings-
fuldeste Kapitler af det københavnske Fattigvæsens Historie.
Skrivelsen er ganske fordringsløs paa et almindeligt Stykke
Skrivepapir.
Saaledes formede sig Afgangen af den gamle og Tiltrædelsen
af den nye Bestyrelse for Københavns Fattigvæsen - Direktionen
og Magistratens 3. Afdeling. Der flød ingen Taarer over den
gamles Afgang, og der lød intet Hurra den nye Bestyrelse i
Møde. Hele den historiske Akt forløb paa den mest kontor
mæssige og tørre Maade.
Siden 1853 havde Fattigvæsenets Direktion ikke haft noget
godt Lov paa sig, saa det var nok paa Tide, at den forsvandt.
Selv i Rigsdagen kom dens Vanry paa Tale. Det skete under
følgende Omstændigheder:
I 1855 var der stor Arbejdsløshed i København, og 13. Decbr.
i855 spurgte C. V. Rimestad i Folketinget Indenrigsministeren
om Forholdsregler imod Nøden, og han sagde da: “ Paa Grund
af den Stemning, der nu en Gang er imod Fattigvæsenet, vilde
de langt hellere lide megen Nød end henvende sig til denne
Autoritet o. s. v.” Og C. Ploug udtalte sig ved samme Lejlighed
uhyggelig stærkt imod Fattigvæsenet: “Her maa jeg i høj Grad
beklage, at Københavns Fattigdirektion ikke har saadan Tillid,
at den private Godgørenhed kan forene sig med den, og at det,
at Fattigdirektionen, som en en nylig paadømt Retssag1 ) tyde
lig viser, ikke blot er en slet Administration, men ogsaa har Ord
for at savne den Humanitet, som den Fattige aldrig bør savne
hos sine Medborgere - det gør, at den private Godgørenhed
spreder sig paa tusinde andre Maader.”
-1) Se Borgerrepr. Forh. 26. Nov. 1855. Bagermester Sørensens Bedrageri.
Til
215