AlmindeligHospitalsHistorie

Den Duntzfeldtske Gaard medregnet udgjorde Hospitalets

samlede Areal nu 23.739 Kvadrat Alen. Mod Nord græn

sede Hospitalet nu til Det Classenske Fideikommis og mod

Syd, efter det sidstnævnte Køb, til Grevinde Haxthausens

Ejendom. Den saakaldte Søplads fulgte med, da Hospitalet

i 1832 købte det Duntzfeldtske Pakhus. Her blev 1852 op

ført en grundmuret Bygning til Brændsel, der imidlertid i

det skæbnesvangre følgende Aar maatte gøre Tjeneste som

Lighus.

Hospitalets Grund var fra Amaliegade til Ny Toldbodgade

180 Alen og fra Øst til Vest 130 Alen, d. v. s. 23.920 Kv.

Alen. Pladsens gamle Matrikul-Nummer var Nr. 71 Litra

C, D, E i Ny Frederiksstad.

Agent Duntzfeldt fik 1798 Tilladelse til at opføre en Brand

mur ind paa Alm. Hospitals Grund ved Hospitalets Side-

gaard og Duntzfeldts Gaard i Længde io / 2 Alen. Indryk

ningen var kun Murens Tykkelse.

Værket ved St. Annæ

Denne Skanse laa imellem Amaliegade og Ny Toldbodgade,

og dens Beliggenhed strakte sig omtrent fra Alm. Hospitals

sydlige Grænse, Duntzfeldts Gaard og Nord efter. St. Annæ

Bro løb Nord for Hospitalet. Det er altsaa paa den ved Sløjf

ning af Værket fremkomne Grund, at Hospitalet blev bygget.

Bastionerne er bleven jævnede og Gravene opfyldte, og selv

følgelig har Værkets Grave krævet meget Fyld. Hospitalets Be

liggenhed kunde altsaa fra Begyndelsen af ikke anses for sund,

men paa St. Annæ Bastionens Grund stod altsaa Hospitalet i

henved 125 Aar.