Previous Page  42 / 169 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 42 / 169 Next Page
Page Background

2,9

gaa ad Købmagergade. Under saadanne Forhold maa det blive

af afgørende Betydning, om man kan finde forklarende Spor

i Jorden.

Ved Udgravningen i Gotliersgade 105 fandt man en Vold

af Ler fyldt ud over Aabenraasøen. Den var ca. 30 Fod bred

foroven, længst tilbage mod Aabenraa 17 Fod og ude ved Go-

thersgade kun 16 Fod dyb. Den bestod dels af gult og dels af

blaat Moræneler, og den har været bevokset med Buske, hvis

Stubbe endnu sad der op ad Siderne omtrent til en Trediedel

af Højden fra oven. Leret er fyldt ud fra Aabenraasiden, og

den fulde Højde er naaet paa een Gang, dette viste de skraa

Striber tydeligt. Ved Udfyldningen er Klumper, Sten og enkelte

Munkestensbrokker af Moræneler trillede ned over Skraaningen,

og de fandtes nu nede paa Dyndlaget. Man havde et bestemt

Indtryk af, at der var fyldt ud fra et højere over mod et noget

lavere Terræn.

Hvor langt denne Dæmning gaar ind over

28—30 i Aabenraa, før den faste Skrænt begynder, kan man

intet vide om ; men saa meget er sikkert, at det er store Mæng­

der af Jord, der er brugt.

Da man lavede denne Dæmning, har man sikkert sat sig

to Maal: Man har for det første ønsket at faa tilstrækkelig

høj Vandstand i Søen, da den blev en Del af Fæstningsgraven;

dog, dertil behøvede den hverken at være saa høj eller saa

bred. (Buskvæksten paa Nordsiden viser os, at Vandet kun

har staaet op til omkring Kote 16,0, der har altsaa været ca.

11 Fod Vand). For det andet viser Breden, at man har be­

regnet at bruge Dæmningen som Vej ud over Fæstningsgraven.

Det vil altsaa sige, at man her har sat en Port, som vist har

været Rødeport.

I Resens Atlas findes et Kort fra Begyndelsen af Chr. IV’s

Regeringstid. Det viser en Vej, der gaar ud fra Fæstningen

omtrent paa det Sted, her er Tale om, og den fører over til

Helsingørsvejen, som gaar fra Østerport og ud over Østenden

af Sortedamssøen. Fig. 8 er en simplificeret Gengivelse af Re­

sens Kort. Det viser os tillige Ladegaardsaaens Fortsættelse,

efter at den har gennemløbet begge Søerne, ud til Sundet. Det

har været let at følge dens Løb i Byggegrundene ud over Øster­

bro, og Fortsættelsen deraf havde man ud over Frihavnsterrænet

og videre ud i Renden mellem »Trekroner« og »Stubben«, hvor

Tørven og Skovbunden laa ned til Kote -f- 30,0.