81 / 169
Man har, efter hvad gamle Kort viser, ledet Vandet ind dels
over den lille Engstrækning ved Ladegaardsvejen fra Peblinge
søen til Hjørnet ved Vester- og Nørrevold, dels fra Sortedams
søen til Aabenraasøen. Ved det sidstnævnte Sted ligger Mo
ræneleret saa højt og saa regelmæssigt, at det vilde være aldeles
urimeligt at antage, at der skulde have dannet sig et naturligt
Løb. Ved de mange Udgravninger, der har været foretaget i
de senere Aar fra Frederiksborggade og ind paa Kommune
hospitalets Grund har der heller ikke vist sig Spor af et saadant
naturligt Løb , som ikke kan være en dyb meget smal Rende.
Man har ganske vist heller ikke fundet det kunstige Løb, men
da dette ikke tager saa megen Plads, kan man lettere slippe
uden om det.
Det er vel nok først efter, at man har ledel Vandet til Gra
ven, at man har opdaget, det stod for lavt endnu. Man har
set, at der yderligere maatte træffes Foranstaltninger for at faa
dybt Vand nok, og man har saa fundet, at det var lettere at
lægge en Dæmning over Østenden af Sortedamssøen end at
gøre Gravene dybere. Man fik saa tillige en bedre Vej over
Søen, end den Træbro, bygget paa Pæle, man vist hidtil har
haft. Samtidig har man højnet Ladegaardsvejen. Man maa
da have hævet Søens Vandstand op til ca. Kote 16, hvorved
man fik ca. 8 Fod Vand i Gravene. Da Nørreport blev anlagt,
har man vel ogsaa nok lagt en Plankebro ud mellem Sorte
damssøen og Peblingesøen. Det er vist først fra den Tid, at
den ene Sø blev til to.
Alle disse Anlæg maa vist regnes til Københavns ældste
egentlige Befæstning, hvortil vel Absalon har lagt den første
Plan. Det er sikkert dette Fæstningsanlæg, som omtales 1254 i
Jakob Erlandsens Stadsret. Det har i hvert Fald, som jeg an
det Sted har omtalt, ikke været muligt at finde noget Spor a f
en ældre Fæstning længere inde.
Ved Udgravningen af Grunden til den ny Bygning til Po
lyteknisk Læreanstalt stødte man henne mod den vestlige Ende
paa en muret Hvælving med Ølandssten i Bunden, som midt
under Bygningen laa i Kote 13,3. Hvælvingen var omtrent
5,5 Fod høj. Den maa vel være bygget af Chr. IV, da han
havde anlagt Rosenborg, for at føre Vand fra Sortedamssøen
til Slotsgraven. Paa følgende Punkter ved Slottet ligger den
nuværende Overflade i den vedføjede Højde: