![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0150.jpg)
1 4 8
STEFFEN LINVALD
Dagliglivet i København omkring midten af forrige århundrede
giver et maleri af F. T . Baasch fra 1842 et lille glimt af. Det forestiller
nogle personer, deriblandt en officer, en herre med høj hat og en
kone, som er på indkøb, der står og læser nogle plakater, som er klæ
bet op på en mur ved et gadehjørne. Billedet var udstillet på Char-
lottenborg i 1842 under titlen: »Nogle Personer, som læse Plakater
paa et Gadehjørne«, men stedet lader sig desværre ikke nærmere
bestemme, selv om tanken uvilkårlig ledes hen på muren omkring
Kongens Have.
Lige så fornøjelig er en tegning af Luplau Janssen fra omkring
19 1 o af en sporvogns indre med en passager, der til stor moro for de
andre passagerer er midt inde i en livlig diskussion.
Selv om København i 1856 var blevet nedlagt som fæstningsby,
gik der dog adskillige år, inden voldene sløjfedes. Således ses endnu
på et maleri med Jarmers Tårn fra 1889 Helmers Bastion på hjørnet
af Nørre- og Vestervold. Billedet er malt af Laurits Henrichsen, der
var broder til den kendte landskabsmaler Carsten Henrichsen, som
han synes at have været stærkt påvirket af. Det viser udsigten fra
hans lejlighed, Vestervoldgade 1, første sal, på hjørnet af Nørrevold
gade. Bag de tidligere fæstningsværker ses bebygggelsen på det gamle
banegårdsterræn, og helt i baggrunden tårnet ved Andersens vand
værk på Gammel Kongevej, hvor nu forsikringsselskabet Codans
højhus er beliggende. Billedet er en gave fra enken efter fabrikant,
cand. phil. Oscar A. Thornam, Torvegade 32, til minde om hendes
afdøde mand.
Forstæderne udenfor voldene, som dette maleri jo giver et lille
indtryk af, skildres også på andre af årets nyerhvervelser. For eksempel
ser man på et maleri af Harald Wium fra 1899 den gamle hoved
banegårds store perrronhal fra Gyldenløvesgade en sen aften med alle
lys tændte langs banelinien. Det er skænket af fru Wanda Monies,
Tonysvej 28.
I en meget karakteristisk stuktidsejendom, Vesterbrogade 124,
havde Sorte Hest Apotek til huse fra det oprettedes 1884 og indtil
detnedlagdes den 3 1. oktober 1970. Det havde da endnu bevaret sin
oprindelige indretning og sit 8o’er udstyr, som museet lod fotografere,
medens det af dets sidste bestyrer P. Causse bl.a. fik overladt dets
»giftbog« fra 1885-96 og portrætter af de apotekere, der havde
ejet det.