Previous Page  17 / 204 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 17 / 204 Next Page
Page Background

16

mentet. Foruden Frue K irke og universitetsbygningen var tal­

rige af de omkringliggende bygninger gaaet op i luer, deriblandt

Borchs kollegium. Kun langsomt rejste universitetskvarteret sig

igen, i sit arkitektoniske anlæg væsentlig præget af C. F. Han­

sens stil. Ham var det, der havde tegnet den

1816

fuldførte

Metropolitanskole og Frue Kirke, der var færdigbygget

1829

.

Det blev imidlertid ikke C. F. Hansen, der kom til at levere

tegningen til selve universitetsbygningen, men derimod den da­

værende stadsbygmester professor Peder Malling, som derved

ogsaa kom til at sætte sit præg paa latinerkvarteret. Bygningen

blev først indviet

13

. oktober

1836

, men allerede tidligere havde

Malling ydet et bidrag til den lærde bydels genopbyggelse,

mindre iøjnefaldende, men dog af stor betydning for den danske

akademikerstand. I aaret

1825

kunde Borchs kollegium indvi

sin tredie bygning, hvis tegning var leveret af Malling.1

A rbejdet paa at faa kollegiet genopført var begyndt i aaret

1822

, da den nyudnævnte efor F. T. Hurtigkarl gjorde sig stærke

bestræbelser for at faa rejst en ny bygning. De langvarige for­

handlinger mellem Hurtigkarl og konsistorium, der gik forud

for den nye bygnings opførelse, er udførligt skildret af Johannes

Pedersen i

Borchs kollegiums historie

1728

1823

.2

Det vil der­

for for disse forhandlingers vedkommende være tilstrækkeligt

at henvise til Johannes Pedersens fremstilling. Her skal kun

fremdrages enkelte ting deraf, som hører med til forudsætnin­

gerne for det emne, der skal behandles i det følgende: en skil­

dring af de ydre rammer, indenfor hvilke kollegielivet udfol­

dede sig i det

19

. aarhundrede.

Da Hurtigkarl

24

. maj

1822

indsendte sin skrivelse til konsi­

storium, i hvilken han tog til orde for at faa kollegiet genop­

ført, var han øjensynlig fuldstændigsikker paa, at hans fore­

havende vilde krones med held. I alt fald var der

alleredei det

stille truffet forberedelser til bygningsarbejdet, og de første

haandværkere havde været paa brandtomten. Den ældste haand-

værkerregning, der findes i kollegiets arkiv, har følgende ordlyd:

i Chr. Elling: K øbenhavns U n iv ersite t og dets Bygm ester Peder

Malling, Kbh. 1939.

2 S. 2 5 -3 1 .