170 / 204
169
enighed, men til strid . S trid en und lod h elle r ikk e at hjemsøge
Borchs ko llegium .
B lad e r m an læ sestuep ro toko llem e fra disse aar igennem ,
fin d e r man ganske vis t ingen h en tyd n in g e r til B randes’ fo re
læsninger — de h a r s ik k e rt væ ret genstand fo r en saa liv lig
m u n d tlig diskussion, a t man ik k e h a r fund et anledning til ogsaa
at deb attere dem i p ro to ko llen — men det ses a f de frem lag te
bogudlaanslister, a t m an flittig t læste »det m oderne gennem -
brud«s litte ræ re frem b ringelser. In teressan t er den diskussion,
der o fte ledsager forslagene om nye boganskaffelser, fo rd i den
viser, hvo rledes de fo rskellige fo rfa tte rs k ab e r mere b lev v e je t
paa æ stetikkens end paa moralens guldvægt, selv om det o ver
ve jende fle rta l af teo logerne a ltid v a r a t finde paa den an ti-
b randesianske fro n t.
D e t kan i denne sammenhæng maaske have en vis interesse
at erfare, a t ko lleg ie t h a r huset en af det m oderne gennem
bruds d ig tere — selve H o lg e r D rachm an n — under sit tag. I
v in te re n
1871— 72
tra f det sig af fo rskellige grunde saaledes,
at fle re væ relser stod ledige. Paa denne tid tra f den davæ rende
inspekto r
A .
C. Larsen tilfæ ld igv is D rachm ann , der ikke havde
tag o ver hovedet, og indbød ham uden eforens (N e llem an n s )
vidende til a t fly tte ind paa ko llegiet. D rachm an n tog h e n ry k t
mod tilb u d d e t og in d re tted e sig e t a te lie r i et af de ledige væ rel
ser, h vo r han sad og malede. D e t er fo rm od en tlig her, Georg
Brandes har tru ffe t ham . A lum n e rn e saa im id le rtid ikk e meget
til D rachm an n , der kun kom sammen m ed F re d rik N ie ls en
og A . C . Larsen. T il digterens ophold paa ko llegiet, der varede
et aar, og som han om ta le r i ind ledningen til
2
. udgave a f
Ung
domsdigte,
k n y tte r sig en ganske morsom episode. I begyndel
sen a f
70
’erne havde in sp e k to r — ogsaa uden N e llem ann s
vid ende — u d le je t salen til den begyndende kvindesagsbevæ
gelse. Senere b lev der ved en o ffic ie l fest paa Skydebanen h o ld t
en tale, h vo ri det fremhævedes, hvad Borchs ko llegium havde
b e tyd e t fo r nyere danske rørelser, fo r kvindesagsbevægelsen,
fo r ung dansk d ig tn ing o. s. v. Fo r N e llem an n , der ik k e vidste
meget om ko llegiets fo rh o ld ,1 v a r denne tale ganske u forstaae-
1 Se s. 95.