33
disse blade skrives. Mange af alumnerne, hvis økonom iske stil
ling ikke tillod dem selv at anvende store beløb paa bohave,
har med bekym ring set møblernes fo rfald og klaget deres nød
fo r eforen. Men Sibbern, hvis ejegodhed v a r forbundet med
en vaagen retssans, havde fundet den oven for omtalte bestem
melse frem og holdt sig til den, selv om det sikkert har skaaret
ham dyb t i hans godlidende h jerte at afvise »visse Forlangender,
som det ellers v a r van skeligt nok at vise tilbage, da der paa
Regentsen gjøres saameget fo r A lum n ern e.«1
Den fornem ste af lejlighederne v a r inspektors (nr. 1), som
havde 3 væ relser og, som det er fo rtalt ovenfor, v a r bedre møb
leret end de andre. Den udmærkede sig desuden derved, at
væggene i det ene a f væ relserne va r oliemalede, medens der jo
normalt kun brugtes lim farve til væggene.2 D et ene af væ rel
serne b lev im idlertid 1897 lagt til portnerlejligheden, og inspek
tor fik fra den tid fo rret til enhver lejlighed, som blev ledig.3
Inden vi forlader alumnernes lejligheder, er der grund til at
sige et par ord om »Hundehullet«. I kollegiets læsestueprotokol
findes dette navn første gang i et indlæg fra januar 1863, men
det er sikkert meget ældre, selv om vi ikke kan spore det til
bage til dets oprindelse. Den første oplysning om »Hundehullet«s
beliggenhed findes i Ludvig W agners erindringer.4 Han sk river
om sin ind flytn ing paa Borchs kollegium følgende: »Som de fle
ste n ys ankomne måtte jeg begynde med Væ relse N r. 2, kaldet
Hundehullet. D ets Beliggenhed nærmest ved den åbne G adedø r
gjorde, at det va r koldt, ligesom der og va r temmelig mørkt og
skummelt. Men ved min Moders H jæ lp fik jeg det hyggeligt
med lange røde T ræ kgard iner fo r V induerne og for den A lko ve,
hvor Sengen stod.« Senere slipper nr. 2 dog af med det be
skæmmende navn, som nu tilfalder nr. 5. H vornaar dette er
1
A nm . a f S ib b ern til betæ nkn . a f de ju r. p ro fesso rer L arsen , Sch eel
og A lg re e n U ssin g 20. dec. 1843.
2
R egn . fra m aler W egn er 30. jan .
1830.
3
A n n . 1897.
4
Ludv. Wagner
alum ne
13
/i
2
18 6 1— 28/g 1864, død
som p en sio n eret sogn epræ st, sid st i Sak sk ø b in g. A f han s erin d rin ger
udkom 1903 » F ra U n gd om såren e«. F o rsæ ttelsen »M in L e v n e tsb o g II«,
h v o ri bl. a. tid en p aa B. koil. sk ild res, er ik k e u d givet, m en v e d im ø d e
komm en hed fra fam ilien s sid e h ar m an u sk rip tet ku n n et b en yttes.
Borchs kollegium .
3




