119 / 134
106
VANDFORSYNINGEN UNDER VERDENSKRIGEN
En lille, men for Byens Grundejere ret ubehagelig Følge af den høje Pris
paa Bly var, at Mærkeskiltene for Stikledningernes Stophaner, som var ud
ført af en Blylegering, i stor Udstrækning blev stjaalet til Omsmeltning.
Ligeledes blev ikke saa faa Vandmaalere stjaalet af Hensyn til Metalvær
dien, men her lykkedes det Politiet at paagribe Hovedopkøberen, hvorefter
Forholdene i denne Henseende bedrede sig.
Størst Bekymring voldte imidlertid Brændselsforsyningen. Ved Krigens
Udbrud opstod der til at begynde med en Del Forvirring i Kultilførslerne,
men i Slutningen af August 1914 fik Vandforsyningen dog sine Lagre om
trent fyldt med russiske Kul fra et paa Københavns Bed indkommet Skib,
der ikke turde sejle videre med Kullene, og snart efter ankom en af Vand
forsyningen fra Skotland indkøbt Ladning Kul, hvoraf Størstedelen hen
lagdes paa en Plads ved Gasværkshavnen. Ved supplerende mindre Indkøb
og ved at iblande Kokssmuld o. 1. opbrugtes disse oplagrede Kul først i
Oktober 1915. Der maatte nu en Tid købes mindre Partier engelske Kul til
ret høje Priser, men i Maj 1916 besluttedes det at anvende Kultjære fra
Gasværkerne som Brændsel for Kedlerne i Værket ved Borups Allé, hvis
Fyrsteder derfor hurtigst mulig blev ombygget til Tjærefyring. I Slutningen
af dette Aar kom der en Indførsel af forskellige Slags Brændsel i Gang fra
Tyskland, og Vandforsyningen overtog heraf et større Parti Ægbriketter. Da
Kedlerne gennemgaaende havde mekaniske Fyrapparater bestemt for ret
specielle Kulsorter, maatte disse Fyrapparater fjernes, og Kedlerne forsynes
med Planriste med kunstigt Træk, saa at der kunde anvendes forskellig
artet Brændsel, hvad der snart blev god Brug for, da man maatte ty til An
vendelse af Tørv og jyske Brunkul og senere i lang Tid til Kokssmuld. De
nye Fyr viste sig velegnede til Formaalet og er bibeholdt siden. I 1917 maatte
Kultjæren reserveres for Motoranlæg, fordi der paa Grund af Nordsøbloka-
den nu ikke mere kunde faas amerikansk Brændselsolie, og Værket ved
Borups Allé holdtes derefter en Tid i Gang med tyske Cinders, der dog
først maatte knuses, hvorfor der blev opstillet et Koksknuseanlæg paa dette
Værk. I Aarene 1917—1922 anvendtes der en stor Mængde Tørv, i 1919 f.
Eks. over 35001, hvormed en lang Tid indtil 6 af Værkerne holdtes forsy
nede; da Tørvene i Begnvejrsperioder jævnlig var i høj Grad fugtige, havde
Vandforsyningens Kedelpassere ofte et haardt Arbejde ved Fyrene. Det var
ligeledes til Tider yderst vanskeligt at fremskaffe Jernbanevogne til Trans
porten, og der var mange andre Vanskeligheder at overvinde; men Vand
forsyningen blev paa mange Maader mødt med stor Velvillie.
Prisen paa engelske Kul, hvoraf der nu og da maatte købes mindre Par
tier, var i Juli 1917 naaet op over 270 Kr. pr. t mod ca. 14 Kr. før Krigen,
men Fragten nedsattes ved Begeringens Foranstaltning i August 1917 fra
220 til 110 Kr. pr. t. Paa Grund af det senere Fald i Kronens Værdi steg