18 / 134
GEOLOGISKE OG HYDROLOGISKE UNDERSØGELSER
13
det v e d fø je d e K o rt o v e r H ø jd e fo rh o ld en e p a a den p ræ k v a r tæ re U nd er
g ru nd er K a lk o v e rfla d e n og de p a le o cæ n e L ag s O v e rflad e b eh and let som en
Enhed .
E n B etrag tn in g a f K o rte t v iser, at denne O v e rflad e b e staa r a f H ø jded rag
og D a lsæ n kn in ger, og det er sæ rligt i de sidste, at d e r h a r vist sig god e Mu
ligh ed e r fo r V and ind v in d in g . A f stø rre D a lsæ n kn in g e r kan næ vn es Sæ nk
n ingen langs H arre stru p a a , h v o r V an d fo rsyn in g en s æ ld ste K ild ev an d san læ g
e r anb ragt, D a lsæ n kn in gen m ed de stejle S id er langs L ille V e jlea a , h vo r
T h o rsb ro a n læ g e t er anb ragt, og den sto re ø st-vestgaaende b red bund ed e K a lk
dal, der fr a Ø resund s træ k k e r sig ind und er F u re sø og Sønd ersø til R o s
k ild e F jo r d og fo rm en tlig g aa r v id e re m od S yd vest und er denne F jo r d til
S yd sp id sen af L e jr e V ig, h v o r fr a D a len fø rst d re je r m od Syd ind under
L an d sb y en A b b e tv ed og d e rfra m od S ydøst til E gnen v e d L ed reb o rg .
P a a S træ kn in gen fr a L e jr e V ig til L e d re b o rg m an g ler G røn san d sd ann el
sern e i D a lbund en , der h er b e staa r af K a lk . I denne K a lk b u n d findes ved
L e jr e V ig og v e d L e d r e b o r g sto re g ryd e fo rm ed e H u ller, der n a a r ned til
en D ybd e a f h en h o ld sv is
73
m og
84
m und er H avets O ve rflad e . H u llerne,
fo rm en tlig saa k a ld te Jæ ttegryder, er an tagelig dannet und er den fø rste Is
tid, h v o r Isens B evæ g else endnu fo r e g ik i sydøstlig Retn ing. Sand syn lig vis
er Sm eltevandet, der h a r sam let sig p aa Isens O verflad e, sty rtet ned gen
nem H u ller elle r S p ræ k k e r i Isen og h a r sat lø se S tene under denne i B e
væ gelse, saa de efte rh a an d en fø rst h a r slid t sig ned i G røn sand sdann elsern e
og d e re fte r i K a lk en . I den næ vn te sto re D a lsæ n kn in g lig g e r Søndersø -
an læ get og An læ g en e ve st fo r Sønd ersø (An læ g en e ved B ogøg aa rd , K ild ed a l
og B je lle kæ r) og i S id ed ale d ertil N yb ø llean læ g e t og de und er U d fø relse
væ ren d e A n læ g v e d M a rb je rg og B r o k ild e (St. V a lb y ). E n anden S idedal
s træ k k e r sig m od S yd ind und er R o sk ild e til Gad strup.
D en p ræ k v a r tæ re U nd erg rund n a a r sin stø rste H ø jde ved T u n e og lig
g er h e r
35
m o v e r H avets O v erflad e.
K a lk s ten s a fle jrin g e rn e m aa b o rtset fr a den ø verste Del, h vo ri der findes
R e v n e r og S p ræ k k e r, betrag tes som vand stand send e — det samm e gæ ld er i
nogen G rad visse D ele af G rø n san d sk a lk en — og p aa K a lk o v e rfla d e n æn
d re r N edbø ren s lod rette N ed sivn in g gennem de overliggend e Is tid sa fle j
rin ge r sig d e rfo r til en B evæ g else ud til S iderne. V and strømm en b liv e r
stø rst der, h v o r L ag en e y d e r m indst M odstand m od V and ets B evæ gelse, og
dette er som oftest T ilfæ ld e t i fø rnæ vn te D a lsæ n kn in ger i den p ræ k v a rtæ re
U ndergrund . O p ly sn in g er om G rund vand ets B evæ g elsesretn in g ud m od Ha
vet er frem sk a ffet ved M aaling af V and stand en i U nd ersøgelse sbo rin ge rn e;
p aa G rund lag af disse M aa lin ger er de p aa efte rfø lg en d e K o rt viste H ø jd e
k u rv e r o v e r V and re jsn in g en uda rbejde t. V andets B evæ g else fo re g a a r v in
k e lre t paa K u rv e rn e , og af disse kan m an tillige ud lede de fo rsk e llig e V a n d