DetKongeligeVaisenhuus_

g je rn in g sa rb e id e r, a t d e r sku lde anlægges et L inn ed -

S p in d e ri og Væveri, a t D reng en e skulde liave et

W i deres T in k n ap p e r, a t aarlige P ræm ie r skulde

in d fø re s, a t en n y B y g n in g skulde opføres i Bag-

g a a rd e n e fte r H arsdo rfs T egn ing, og a t S tiftelsen

sk u ld e g jen a abn es d. I l t e Oct. 1773, m. m.

F o r a t v in d e P lad s, gjordes d er e t F o rsøg paa

a t berøve G en eralk irk ein sp ec tio n sco lleg ie t dets h id

til liav te V æ relser i V aisenhu set. D e tte Collegium,

d er 1737 v a r b lev e t o p re tte t a f C h ristian d.

te og

h avd e fa a e t en u d s tra k t M ynd igh ed til a t føre T il

sy n m ed G -eistlighedens og Skolelæ rernes T ro og

L e v n e t og skulde paasee, a t G ud stjen esten skete

p a a en opbygg e lig og un ifo rm Maade, h avde und e r

C h ristia n d.

tes E fterfø lg e re e fte rh a an d en m istet

m eg e t a f sin B e ty d n in g , saaledes a t der endog var

re ist T v iv l om dets N ødvend ighed . D e t v a r derfor

n a tu rlig t, a t D ire c tio n e n , i sine B estræ belser for

a t skaffe P la d s til V aisenhu sets egen V irksom hed,

for A lvo r næ red e den T ank e a t tilb a g e e rh v e rv e de

Væ relser, d er v a re ov erlad te til e t Collegium , hvis

V irk som h ed d eng ang k u n sjelden b lev paakald t.

D isse F o rsø g ■m ødte im id le rtid den bestem teste

M od stand hos Collegiets S e creta ir B a rth o lin , d er

g jo rd e g jæ ldende, a t Collegiet, ved a t h ave b e sid d e t

disse V æ re lser i 3 K on g e rs T id, h avde v u n d e t Hæ vd

p aa dem . S pø rg sm a alet b lev senere (1783) fo relag t

K o n g en , d e r im id le rtid befalede, a t Collegiet skulde

beho lde sine Væ relse r til F o rsam ling , A rc h iv , Se

c re ta ir og til J u s tits ra a d B a rth o lin , e fte rd i d e t siden

1737, fo rm od en tlig ved K g l. m u n d tlig O rdre til

H o lste in , havd e h a v t Væ relser i V aisenhuset. Col

leg ie t ophævedes endelig 1791.

D e t v a r overhovedet ikk e u sæ dvanligt, a t Lo-