163 / 472
158
$ipfcenF)a»nffe $Iub
6
er og felflabeltge foreninger i celbre Sib.
ber, jeg fyar felo otierfat Sttylfet og fpittet forffjettige
9
iotter i bet;
fyøer ©ang ©ufloren berfor angao en 9leplif, troebe jeg, bet Oar
min." — ©ngang fptttebe fyan ©Oigerfaberen Seronintug i „Sean
be graitce". ku beltog fyan albrig i en goreftitttng, uben at fyan
maatte laane Mccber ubenfor ©arberoben, iffe blot $jolc, Super
o. f,
0
., men ogfaa Sinneb. Seb benne Seiltgfyeb fyaobe fyan af
©tatgraab S . faaet en Sfjorte tillaang; men ba ben oar for ftor og
for lang til fyam, og be forte Super, ber fyørte til fyang ©ragt, iffe
funbe optage ben, lob fyan ben uben oftere
1
fycenge ub bag til, bæffet
af kjolen. S Scenen i 4. Slft, fyoor Sean flæber fyam paa efter
franff 9)?obe, tager fyang
.VI
jo(c af og laber Sagftben af ben Oenbe
for til, glemte fyan fit
2
I r rangement af S fjorten, font ba til umaabe#
lig Satter fra Silffuerneg ©ibe præfenterebe fig for gorfantltugen,
og bette fnutffe ©tyn gjentog fig fyoer ©ang, Sean breiebe fyam ntnbt
for at faac ben lange ^palgflub Diflet ont fyam. §oerfen 9iafybef
etter Sean funbe begribe, fyoorfor man fo faa fyjertelig; Sfatfybef til#
ffreo bet berfor fit gobe Sp il, tfyi fyan oar fulbt og faft ooerbeoift
om, at fyan fpillebe ubmoerfet. — ©a Snftruftør ScfynmtU fyaobe for#
labt Sfyeatret, og en af be Stlftebeoærenbe tytrebe fin Seflagelfe
oOer bette Sab, fagbe Oiafybef: „SaOift er bet beflageligt; ber er fun .
to 9J?cenb i fyele Styen, ber furtue erftatte Scfytoartø font „oærbig
gaber", men ufyelbigotg fotbtyber bereg Stilling bent begge to at gaa
til Sfyeatret". ©a man berpaa forunbret fpurgte fyam, fyoem bigfe
to SDc'ænb Oare, fOarebe fyan: ,,©en ene er .éoitferengraab ©olb." —
„9iaa, og ben anben?" — „©et er mig." — ©er er fyerOeb at be#
mærfe, at ^onferengraab ©. oar en næften lige faa flet „Oærbig
gaber" font 9iafybef felo, og Slnefboten beOifer faalebeg, at fyan lige#
faa libt forftob at bøntnte Slubre font fig felo. Otto fortæller ogfaa,
at man en Slften fyaobe faaet Sfyoroalbfen op paa Sræbberne i So#
rttpg Selffab. §an og Rafybef Oare alene paa Scenen, og Sfyor#
Oalbfen ffulbe ftge ben enefte sJteplif, fyan fyaobe; men ben ttbeblco
ganffe. „9caa, fyoab bltOer bet tit?" fyoiffebe sJiafybef iOrig til fiit
sD?ebfpillcnbe, men fyan oebbleo at beoare ben famnte fyaarbnaffebe
Saugfyeb. „Sig bog noget! fig, fyoab ber faIber ©ig inb!" fagbe
3iafybef fyalo fyøit og utaalmobig. „©er falber mig flet iffe noget