184 / 472
forbaufelfe faae be et meget fmuft bæffet, beltøft og meb oarme
Dietter og Bin rigelig befat Borb, omgiøet meb fmu!!e (Stole. Uben
at funne begribe, tøoorlebeg l)un tøaobe formaaet at fremtrylle benne
§erltgtøeb, fatte be fig tilborbå i ben muntrefte ©temning. (SCSberg,
fom ben $$lbfte, ubbragte tøenbeå ©faal, men mibt i fin Sale braft
tøan ub i uftanbfelig Satter, og ba l)un meb ben nfftøfbigfte SKine
bab tøam bog enbelig forllare tøenbe Slarfagen, rpffebe @aabt)e frem
meb, at be egenlig oeb bere§ Be*
føg tøaobe
0
illet more fig meb at
fætte tøenbe i forlegentøeb, men nu
iffe funbe bare fig for at le oeb
at feenfaaprægtigBeoærtntng, font
be albrig tøaobebrørnt om. Semte
Silftaaelfe tog tøun albeleå iffe
fortrtøbelig op, men bemærfebe fun
ffalfagtig, at tøun flet iffe begreb,
tøOorlebe§ tøenbeS gamle Samme*
rater funbe tro, at tøun faa let oar
at fætte i forlegentøeb. Siben gif
tøen meb ©pøg og ©ang; bet Oar
langt ub paa batten, ba ©elffabet
meb mange Saffigeffer for ben be*
tøagelige Slften brøb op^ 9#eit ba
be font ub i Santret for at tage
ØOertøiet paa, Oar ber iffe et ©ttjffe
at fe. forunbret fpurgte ($n: 㤿ot
er ntin Støenille?" enSlnben: „§Oor
er min fra ffe?" — rr$o
8
Søben", foarebe Sftab. ^retéler leenbe.
„Se tøar jo ment, mine £ errer, at Oil man fptfe tøoS SD^ab. ^reigler,
fommer man til at tage Sftaaltibet meb fig. Sllt, tøoab jeg fan trøfte
Sem meb, er, at bet fan inbløfeg." Se maatte nu ffiEittge fammen;
Søiet, fom iffe Oar bragt ub af §ufet, nten befanbt fig unber, fom
tøun falbte tøam, fin „^ofjøbeé" Beøogtning, laa paa tøenbeS tomme
Brænbeloft, blet) inbløft og tøentet neb, og ©pafen enbte meb, at
herrerne unber Satter taffebe tøenbe for tøenbeå tøaote Uleiligtøeb meb
12
*
Doer $uliåferne,
6
ag $uli§ferne og foran .Kuligferne.
179