FraDetGamleKongensKjøbenhavn

Doer ÆuliSferne, fiag ^uttéferne og foran ÆuIiSferne.

211

ber tjener tit en Sirt ©famntel for en Sanbfotbat, ben fibfte, ber er

ffubbet inb i Sogen, gitter fig til at ffjælbe og fefunbereé af ben

orætenbe ©Int. 2lf be førfte ©eener fyøre§ ber il!e et Orb unber at

ben ©tøi, og ber tfy§fe§ fra alle H'anter. ©nbeltg bringeg

arnet

tit Xaugfyeb, og ntan fan faa nogenlunbe følge meb.

„

tfy, nu øeeb jeg, fyøab bet er," figer ben tfyffe 9)?abame, „bet

er ber, fyoor be øinbe i Sotteriet og ftaaer ftort paa bet, bet Stgger*

frarn — og faa faae be en lang 9Zæfe. Øg faa tommer §o!ft —

og fyan fyar ttaaren t SSefttnbien og er bletteit faaban noget fom

Hontntanbør — og faa fyjætper fyan bem, og ber er faaban en fynbig

©lutning."

„Sftaa øi itu øære befyagelige, 9D?abaitt", figer ©lagterføenben,

„bet øeeb øt Slltfammen, bet er bebft, at Se befyotber S)ereg $i§bont

for Sem feltt. Han Su fe 9?oget, Stfe?"

„Seitig, men bet er jo iffe ©loerfyøt— fyøab er bet for Droget?

Seg ffyne§, bet er fjebeligt."

„©lubber! Set er netop et rart©tyffe. Set er „©parefagfen",

jeg fyar fet bet før. Set er ©rin. Su fan tro, fyan ber, bet er en

rigtig Sumffer, fyan frier tit fyenbe, bare forbi be fyar øunbet t

Sotteriet — men fyan faaer ba en lang S^cefe, fan jeg tro. — SJiaa

jeg nu bebe Sem om at tage Sere§ ©en bort og fyumme Sem,"

oebbtitter ©tagteren, ibet fyan ttenber fig til ben ene ©tubent, „naar

Se troer, at jeg er en Srappeftige, faa tager Se min ©altgfyeb feil.

fomnte til |)berligfyeber; fyan tager refigneret piab§ tige bag oeb

pillen, fyttor fyan ba iffe fan fe bet SUftnbfte.

fig tilbage og faaet fig en ItEe Sur, øaagner nu og mærfer, at fyan

af ben ftærfe §ebe er bleøen tør i £>atfen. §an træffer en temmelig

fer, at ber enbnu er føøittattbe, beflutter fyan at øære ttelgjørenbe

mob fine SO^ebmenneffer. §an bfyber flaffen ørn og beber bem iffe

lf=

14*