249 / 472
244
forfcunbne ^jpfienfyatms Sorgeroæfcning.
@n Sorger !an ei blegne!
■Jiet, blusfenbe ^an ftaaer,
Dg felo naar Ijan maa fegne,
§an ta’er enbnu en
%a<x
r.
§urra! S u banfte ©triber!
Sen rette £amp Su ftreb,
©aa fibfte Sraafee gliber
S føalfen langfomt neb
Sig Ijulbe, lille flaffe
§»er Sorger Ijar faa tjær,
2lt l)an Sig i fin SCafEe
Seftanbigt trofaft £»cer'."
©er fortcelleg, at man oar onbffabåfulb nof at ubbete trfyfte
(Sjemptarer af benne $arobi Oeb SorgerbæbningenS ^ongereoue paa
fælleben, og at ben faa bleO affungen unber ftøienbe Styftigfyeb og
meb ftærft Sifa tb.
©enne HongereOue paa fælleben oar tit §æber og tit ftor
©ammen for ^orpferne. Om enb ^ræftationerne unbertiben tob
abffilligt tilbage at onffe i Retning af bet ©aftiffe og Del fyelter iffe
i anben §enfeenbe titfrebgftiKebe 9Jtttttartémen§ ftrengere forbringer,
ubtalte kongen, og færtig freberif ben ©jette, bog altib fin Silfrebåfyeb
meb be Orb: „Xaf, Sørn! Seg er fornøiet meb Ser", fyøilfen Se*
Dibnetfe bteo befoaret meb torbnenbe ^urraraab fra alle ©truber.
©et Dar en §øitib§bag og en ©tcebeébag iffe blot for Sæbntngeng
SJieblemmer, men ogfaa for bere§ refpeftioe §uftruer, Sørn og ®jce*
refter. ©e fulgte meb, enten ftæbenbe paa ftore SQfabfurDe etter trans* /
porterenbe bem i SarneDogne, Unbertiben bteoe ogfaa Sftabbarerne >'j
mebførte i ©fyafoterne, ©er fortceUeå, at freberif ben ©jette Deb en i.
^ongereoue fif Oje paa en Snfanterift, paa fyDié ^anbe og ^ inber
ber Difte fig røbe ©triber. „fo r ©ub3 ©ft)Ib, er ben Sftanb faaret?"
fpurgte fyan en fyogftaaenbe Slbjubant. ©enne foer fyett til Snfante* * |
riften, og nu Difte bet fig, at ©triberne fyibrørte fra ©fyttetøiet t be
^anbefager, fyan fyaobe foroaret i fin (Sfyafot. „|)aa, fyaa!" to^ongen,
„be Slesfurer befyøoe ingen fettffær."
Unber §Diten teirebe man fig faa i ©ræSfet og tog for fig af
Sårerne, og bet unbertiben faa forfoarlig, at mangen (£n fyaobeSanffe*