265 / 472
260
■Jiybober og ben fafte ©tof.
„Sa,
oit bet fige?" gjentog ©meben. — „Slaar nu hang Søb=
ffenbe og alle S Slnbre fibbe hjemme i ©tuen, f)0ab beftiller han faa,
hDab tager ha« ftg for?" fpurgte Slubitøren gnaDent. — „Dfrta! ja
faa — Sereg høiDelbaarenheb — naar be Slubre er hjemme, ja faa,
faa gaaer han a^tb faaban infognito op og neb ab ©uløet," —
Øg nu funbe £>an§ §øiDelbaarenheb Slubitørett bælge imellem „falles
bagfe" og „tnfognito", for anbet fif l)an iffe ub af ben gamle ©meb,
om h^em man iffe Dibfte rigtig, hooroibt han hotbt letten for 9^ar,
eller Par ganffe ubføgt „bannet". —
hamborgeren Sonner Dar ben enefte ©øofficer, ber i
1848
forbleD hog £tybfferne. Sa fangerne efter ©c£ernførbe=3lffæren font
i Sanb, ftob I)an oeb Sanbganggftebet. @n gammel banff baab§=
manb lob fom han iffe faae ham- ,,©ob Sag, ©hr. ©ørenfen,
fjenber Su mig iffe længer?" fpurgte Somter. — „SoOel gjør jeg
bet; men forbanbet nøbigt," løb baabSmanbeng ©oar.