354 / 472
teenbe, „bet er iffe ^mfette, Su fjører, uten tjele Stjeng SiSbont, fotv
enet i min perfon". „Sa faa", fnarebe ben ©antte, „affteb nteb
Ser, Scefter! bet £æg ffal S iffe nære Bange for."
Sramfen bar af gob familie, men ffjønbt tjan paa ingen SUcaabc
gjorbe fig ubærbig tit at omgaaeg beit, blen tjan bog fjolbt i en
pagfenbe s2lfftanb, fom ijan tjeller tffe følte fig oplagt ttl at forminbffe,
ba tjan tjabebe fint fompagnt fom peften. 9Xf bet fmuffe fjøn nar
tjan juft ingen §aber, men at labe fig fmebe t §tjmeng Sænfer fatbt
tjarn tffe tnb; tjan frtjgtebe for, at bet ffulbe gaa fjant fom fuglene,
ber miftebe ^jumøret og ©angen, naar be bline parrebe, ognaar bette
ttjema engang tmellem bien bragt paa Satte, beraabte tjan fig fom
abnarenbe (Sjempel paa en Sen, font, ba ijatt Oar forlonet, pralebe
af, at tjans fjærefte nar en ren Nattergal, men ba tjan nar bienen
gift meb Ijenbe, fif at nibe, at tjun nirfelig forftob at flaa.
S næften en Sttenneffealber tjørte ©fomager Sramfert til be
fjøbentjaOuffe offenlige Perfonligfjeber, og ljan§ S^ann nar i Sltleg
SJhmbe. Sa tjan nar bienen affælbig og Ijøtt tilaarg, fjøbte Ijang
familie Ijam en ©eng t SartoO, men at Ijan iffe ganffe tjar funnet
opgtne fine gamle Saner og Sitbøjeligljeber, er oOcnfor omtalt.
(Snbnit ffal jeg anføre, at mit Sefjenbtffab til Sramfen ffriner ftg
fra min tibltge Sarnbom. ^)att boebe i et £mg, fjDtg ©aarbntubuer
nenbte ub til bet, fjnor mine forælbre boebe. S bet famme .*pug
nar ber en ©fole, paa* fjnig Srettge Ijattg ©pil og ©ang ttbønebe en
faa ftor Siltræfninggfraft, fjDorpaa nel ogfaa Sramfen lagbe an, at
©foletæreren faae ftg nøbfaget ttl at tjennenbe fig til politiet for
gjennem bette at forntaa Sramfen ttl iffe at forftljrre Ijang pæbagogtffe
Seftræbelfer. følgen nar nof, faaoibt jeg ertnbrer, ben, at Srou*
baboureu fanbt fig foranlebiget til at fortræffe.
Sjøbenljatmffe Originaler.
349