432 / 472
fjatt filet) befjanbfet, gjorbe omfiber Snbtrtj! paa fjang let ntobtagefige
©inb, og fjan tiar fnart ben ©amle. ©ngfcenberne Oanbt fjant ogfaa
fjcer; fjan maatte beltage i bereg Sriffegitber, og ffjønbt fjan engang
gjorbe fin §ngret gjælbenbe Deb at fntibe en engefff Slbjubant paa
®øren, ba benne, opffammet af Vin, i fit ØDerntob ffjcelbte paa bctt
banffe Stonge og ben banffe kation, blet) bette bog iffe taget Sarg
ilbe op, ffjønbt en Mefbtng beront afgif til £)oOebfuarteret Unber
SSaaBenftilftanben bleo ber engang aftjofbt et Sriffegifbe, fjoori Sarg
Matfjiefen oar inoiteret til at beltage. Veb benne Seiligfjeb broutebe
©ngfcenberne af bereg ©One tit at nebfocelge flijbettbe Varer, og
erftcerebe tjooerenbe, at be Sanffe iffe forftob fig paa at „focele 5fbe?
fatten", famt at be fet funbe briffeg unber Vorbet. Sfrænfet ooer
ben ©ftjgge, ber faalebeg bteo faftet paa fjang Sattbgntættb, optog
Sarg Matfjiefen ben titfaflebe ^mttbffe og ubforbrebe Sflbtong ©ønner
til en Srtffefamp. Se Oare ©Iteøe i Xallet. Set gif føg paa Soafter,
ben engefffe og ben banffe ®ongeg ©faat bteo bruffen, Prinbg*
regenteng og bett banffe tonprittbfeg ©unbfjeb bteo ubbragt unber
ftor Sffflamation, og ba bet fjenitnob Morgenftunben oar paa ^)ætbs
ningen nteb ben fjortenbe Volle Puttdj, taa be elleoe ©nglænbere
unber Vorbet, og Sarg Matljiefen tljrouebe alene tilbage paa fin
©tot font Mariug paa 5?artfjagog Shtiner, nten formobentig iffe faa
trift i £mmør font benne.
S fine ©rinbringer fra gammet Xib bOcelebe Sarg Matfjiefen
gjerne Oeb fin førfte ©antntenfontft nteb freberif ben©jette, for fjOcm
fjan ncerebe ben ftørfte ^engtOenfjeb. Sarg Matfjiefen Oar Mebtent
af ©ogneforftanberffabet, og ba Stongeng ©antttjffe Oar ttøboenbigt i
et Oift ^otnmuneanliggenbe, begao Sarg Matfjiefen ftg op paa
freberifgberg ©tot for at faae Slubicitg. §an bteo inblabt og, font
åongen pleiebe, foer fjan imob fjant meb be Drb: „§tiem er Se?
£)øab Oif Se?" Sarg, ber iffe faa let bleø bange, fagbe kongen,
fjoent fjan Oar, og i Ijoilfett SIntebning fjatt font. „§aa! fjaa! fjaa!"
to nu kongen paa fin cienbontmelige Manér: „Se er altfaa Sarg
Matfjiefen, bett berømte Sarg Matfjiefen fjerube paa freberifgberg?"
— „Verømt efter bertjgtet, font ntan tager bet, Sereg Majcftæt." —
„Vertjgtet, ja faamænb," foarebe kongen, „for ntan fortætler, at Se
Æjtø&enljatinfle Originaler.
427