Æjø&enfyatmffe Originaler.
461
bleOet til en faaban Oane, at fjun fanbt fig beri meb cn oøerraffenbe
Saalntobigljeb.
inbffrænfebe fig fun tif at gioc hegler for,
f)Dorlcbe» f)un ønffebe at
binbegpaa ©tigen, „^as
nu paa, Ølielg," fagbe
fjun til Oægteren, „at
binbe mig pænt. inte
faameget ober 33rl)ftet,
bet fan jeg inte taate,
og I)eller inte SScnene alt«
for fnøret. ©aa — nu
er bet gobt. kjør faa
til!" — 2>a en éieferøe-
oægter formancbc fjenbe
meb bc Ørb: „Sig -nu
orbenlig," foarebe fjitn
opbragt: „©iffen en gljr,
1)an Oil lære mi g, Ijoor*
lebcg ntan ffal ligge paa
en ©tige!" £mn Ijørtc
til en Oiacc af Matroner,
fom nu l)clbigoi§ er for*
founben; ogfaa paa bigfe
klagfer tøir kulturen ub=
øOet firt Snbfltjbelfe, og
en fulb kjælling er et
ligefaa fjælbent ©ftte nu
paa offenlig ©abe, fom
bet Oar alminbeligt i
ælbre Sib.