fijcil&enlfjaoneri fo r -50 til 60 2(ar fiben.
4 3
oar, blebe be leiebe til $eftligt)eben. Ser Meb funget patriottffe
(Sange, fom ffilbrebe Sanmarfg |>erligf)eb, faalebe§ fom „Sannebaitg
Oeb grønne SBreb", „Sanmarf, Sanmarf, Ijellige St)b, Ijimmelffe
$rtyb", o. fL, men tfcer bar bet Raljbefé, ^ebltfø’å, SlbrafjamfonS,
øel)lenfd)lager§ og mange 9lnbre§ Sriffebifer, ber blebe fungne, og
Ijbté 9}cc(obier bare atminbelig befjenbte. Set bar Sriffebtferne§
Stb; ber bar en ttyftig @orglø§f)eb t btéfe ©ange, ber bar maaffe
ogfaa en bi§ ftjniff Sibåanffuelfe bert, men bet §umor, fjbormeb
Sigteren blæfte ab alle Sioeté Srængfler, Ijabbe noget SBelgjørenbe
og ^orfriffenbe. SlUe befang be SStnenS SJSrté og ben? SBirfninger
paa @emt)ttet, og man ffulbe frifteS ttf at tro, at benne Sriffe*
biferneé Stb ogfaa paa en bi§ Sftaabe bar Sriffelageneå, fjbor man
enbte unber Sorbet Sette bar bog ingenluitbe Silfcelbet, ibetminbfte
iffe t be felffabelige @ammenfomfter, jeg Ijer nærmeft Ijar for Øte.
93inen bleb not meget befungen, men ben bleo tun libet bruffen oeb
flige ©elflaber, og oberfjobeb bar man albefeS ilte umaabetjolben i
gamilielibet. Sen bæfenligfte S r i! beb et 9lftentraftement bar s$und),
tillabet efter ©djilleré Recept i Ejaité SSife „$8ier (Slemente, inntg
gefeEt": Rom, logt $anb, (Eitron og ©uffer og, naar bet tom £)øit,
libt ^rtjbernellifer. Sen bleb tillabet i en mægtig $olle, i Reglen
af finefiff porcelæn, og faa funbe Sniper ofe faameget, f)an btlbe,
og faa ofte tjan bilbe, i fit ©la§. Sriffen, i ftørre ftoantiteter, bar
jo not berufenbe, men ba man faa temmelig bar bant til ben, gjorbe
ben iffe nogen bettybelig SSirfning. Senne bifte fig i Reglen tun i
mere £)øirøftet Sale og Satter, i mere ffingrenbc ©ang og i et mere
ftøienbe SSæfen. Ogfaa Samerne fit bereS tilbørlige ^Sart af barerne,
og Sinene tinbrebe, og $inberne blit§febe. 93let> ber faa foreflaaet
en panteleg, git man gjente tnb berpaa i ^)aab om, at ftympatfjetiffe
Sjæle ffulbe rnøbe Ijiuanben. 9Jtan „falbt i Srønben", „git polfl
Siggergartg", „ffriftebe" meb ben ftørfte [yornøielfe af Herbert, og
bet funbe ogfaa nol træffe fig, at ©cenerne fra §olberg§ „Suleftue"
gjentog fig. Sog traf bisfe Xraftementer fjælbent langt ub paa
Ratten. S Reglen ffilteS man beb SJlibnat, og meb tungt £>obeb,
men meb let ©inb oanbrebe man fjjemab, i ben Oberbebténing at
Ijabe moret fig ganffe fortræffelig.