100 / 115
væk fra den minderige Gaard. Og i Stedet for at løsrive sig stiger man
op paa Trappetaarnet og ud paa Taarnhaven. Her mødes den skønne
Natur i de store Blomsterkasser med de ærværdige gamle Træer i Kol
legiets Have. Det giver Sindet Hvile og Fred at sidde her en Stund.
Og endnu en Gang synker man, ved Synet af de skønne gamle røde
Tage med det massive »Rundetaarn« i Baggrunden, tilbage i Min
derne. Ens Fantasi befolkes af Gaardens Beboere:
Der sidder en lærd gammel Herre og overtaler en ung Mand til at
omskrive Danskernes Historie paa deres eget Sprog. Nu sidder Hol
berg og terper Lektier med uregerlige Drenge. Og nu er det en Konge
datter, der stolt gaar sin tragiske Skæbne i Møde. Og saa videre, og
saa videre------------.
Da man endelig har løsrevet sig, forlader man Gaarden i dyb Tak
nemmelighed til de Mænd, for hvem det har været og er en Opgave at
bevare den smukke gamle Gaard fra Ødelæggelse og Vandalisme.