blev tillagt Gjeddegaarden 1635. Den gamle Gade kan saaledes godt
i Skellet ind til Professorhaverne være bevaret. Den er blot ikke
Skidenstræde.
Skidenstræde var delt i store og lille Skidenstræde. Den første gik
fra Nørregade til Fiolstræde. Fra Midten af det 18. Aarhundrede
kaldtes den i daglig Tale »Kristalgade«. Lille Skidenstræde gik fra
Fiolstræde til Købmagergade. Resen nævner i 1674 Strædets Navn
og meddeler, at her ligger »Hattemagers Gang«, uden at der dog gives
nærmere Oplysning om, hvor den har ligget.
I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede syntes Beboerne, at der efter-
haanden hæftede saameget Snavs og Stank ved Gadens Navn, at de
ansøgte om Navneforandring. De motiverede deres Ansøgning med, at
Tyskere og Hollændere, som var i Handelsforbindelse med Gadens
Beboere, nemt kunde tro, at disse boede i en Kloak. Og ved »Placat«
af 9. November 1818 fik saa Skidenstræde vasket Snavset af sig og
kom til at skinne som »Krystalgade«.
En Gadeplan, der i Midten af forrige Aarhundrede var godkendt
af Borgerrepræsentationen, hade nær taget Livet af den Ejendom, som
vi paa de følgende Blade skal beskæftige os med.
Den Plan, der var Tale om, var en Gadelinje, som skulde aflaste
Købmagergade. Den skulde udgaa fra Kultorvet gennem Peder Hvit-
feldtsstræde og ud til Amagertorv. Hvis Planen var blevet gennemført,
vilde Gaden have kommet til at gaa mellem Borchs Kollegium og
Regensen. Men det eneste, der blev realiseret, er »Kejsergade« mellem
Skindergade og Graabrødre Torv. Planen blev opgivet til Fordel for
den saakaldte »Bremerholmlinje«, der blev aktuel ved Saneringen af
dette Kvarter. Men i Afgørelsen spillede det ogsaa en afgørende Rolle,
at man ønskede at bevare det gamle Latinerkvarter.
Den ældste Bebyggelse paa Arealet mellem Kannikestræde og Kry
stalgade er ved Udgravninger fundet 100 Fod fra Kannikestræde og
15