92 / 115
Poetiske Vers manglede heller ikke. Det var jo en Digterkro.
DEN , SOM A L D R IG T U R D E D R IK K E ,
T U R D E A L D R IG NO G ET STO R T .
Æ G T E H E L T E LA D E R IK K E
V AN D E T S K Y L L E MOD ET BO RT .
J. H. W ESSEL.
P U R P U R E R M IN L IV C O U L EU R ,
SAA E R P IG EN S K IN D ER ,
OG E R V IN EN SOM DEN BØR ,
PU R PU R -RØ D DEN SK INN ER .
ST . ST . B L ICH ER .
Der fandtes ialt 35 gode Raad, Leveregler og Vers, hvoraf en Del
ved en senere Ombygning gik tabt.
Det var her i denne Renæssancekrostue, at den geniale Visesanger
Leon Restorff i Vinteren 1932—33 blev engageret til at hygge for
Gæsterne. Denne vor eneste Drachmann og Seedorff-Fortolker af vir
keligt Format har vel aldrig passet bedre ind i sine Omgivelser end
her. Den 30. April 1933, der var hans sidste Aften i »Admiral Gjeddes
Gaard« (som var Restaurationens officielle Navn), var tillige hans 25
Aars Dag som Visesanger, hvorfor den ogsaa blev fejret efter alle Kun
stens Regler: Kaligraferet Festadresse, Taler, Sange, Gaver og broget
Underholdning. Ved Festen medvirkede Sangerne Chr. Gottschalch og
Fred Gudnitz, Komponisten Niels Clemmensen, Hans Hartvig Seedorff
og Sigfred Pedersen, Skuespiller Carlo Sundberg og mange andre.
F o rø v rig t behøvede m an ikke m egen An ledn ing til at feste i de D age.
E n h v e r nok saa lille Beg ivenhed b lev celebreret. H ad e en a f V ennerne
Succes, b lev der straks nedsat en K om ite , som p aa tog sig at arrangere
et G ild e til hans Æ r e , og h ad e m an M od g an g , saa v a r der saa meget
m ere A n led n in g til a t drukne Sorgen . D ig terk roen hade sin egen S an g
bog, en S am lin g S e ed o rff-S an g e , som alle sang med p aa , n aa r »D en
grønne Sp illem an d « sp illede op. H a n v a r en h ygg elig H arm on ikam u si
89