42 / 62
/
OM KJØBENHAVNS FORSVAR.
37
vendighed, eller om den ikke netop lier ved Kjøbenhavn,
som er beliggende paa en 0, helt kan undværes, idet al
Kraft lægges paa 1ste Linie. Vi for vort Vedkommende
slutte os ubetinget til denne sidste Anskuelse. Den
Kraft, som er bleven udviklet under Forsvaret i 1ste
Linie, vil have været saa stor, at naar denne maa for
lades, vil en yderligere Modstand kun i de færreste Til
fælde vise sig at være mulig; men skulde dette kunne for
udses, vil der for en energisk Ledelse i hvert Fald have
været tilstrækkelig Tid til at danne en indre Linie ved
Hjælp af stærke provisoriske Værker, i hvilke Forsvaret
da kan fortsættes. Den ydre Linie kan derimod aldrig
tilvejebringes under Krigsforhold: den skal være perma
nent tilstede.
Det er navnlig Paris’s Belejring og Metz’s Cernering,
som have bidraget meget til at udlede nye Principer for
en Fæstnings Konstruktion. Ved Metz havde saaledes
den preussiske Cerneringslinie en Udstrækning af c. 5Va
Mil, men efter at den engang var bleven forstærket ved
Kunst, lykkedes det ingensinde den franske kejserlige
Hær, som var i Besiddelse af mange udmærkede Egen
skaber, at gjennembryde den. At Hæren senere demo
raliseredes, skyldtes vistnokmange andreOmstændigheder,
men Indeslutningen imellem Forterne og Enceinten havde
sin Del deri. Ved Paris ere Forholdene dog klarere; her
havde Preusserne at bevogte en Cerneringslinie paa 11 Mil
med en Styrke, der vexlede imellem 150 og 180,000Mand,
og dog lykkedes det heller ikke Trochu at gjennembryde
de fjendtlige Linier, til Trods for, at han flere Gange gjorde
et Angreb derimod med en samlet Styrke paa c. 100,000
Mand, og hele den Forsvarsstyrke, der stod til hans
(183)