204 / 276
— i7i —
Undervisning i Kjøbenhavn, men snart udviklede sig til at
blive en Centralskole for hele Landets tekniske Under
visning.
I hele denne for Industriforeningen saa ærefulde Ud
vikling er der, hvad man strax kunde undres over, eet
Navn, som man forgjæves søger efter. Rustmester
Christensen,
der ivrigt og ihærdigt havde arbejdet for, at Udstillingsbygningen
blev til, der havde baaret Udstillingen i 1872, og som der
efter repræsenterede Tanken om, at Industriforeningen burde
flytte ud i Udstillingsbygningen, kjøbe den og benytte den
til den danske Industris Fremme, havde Intetsomhelst med
Skolesagen at gjore. Ved Valget af de for den arbejdende
Udvalg og Komiteer faldt der ingen Stemmer paa ham.
Det er, som om man gik ud fra, at han, der afgjort vilde have
Skolen, henlagt til Udstillingsbygningen, herved kunde for
øge de Vanskeligheder, der laa i Vejen for et heldigt Re
sultat, men her har dog sikkert ogsaa den Omstændighed
spillet en Rolle, at han ikke i Repræsentantskabet stod som
den, der samlede Alles Sympati om sig. Den Misstemning,
der viste sig imod ham, da
M. H. B ing
i 1871 traadte til
bage fra Formandsposten og
Anker Heegaard
blev For
eningens Formand, fik atter Udtryk i September 1873, da
Christensen
, der siden 1868 havde været Repræsentant
skabets Næstformand, paa Forhaand valgte at frabede sig
Valg som saadan.
Han trak sig, i alt Fald tilsyneladende,
tilbage, men derfor opgav han ikke et eneste Ojeblik sit
Maal, som han ogsaa tilsidst, efter Aars Forløb, med
mærkelig Udholdenhed sejerrigt gjennemførte, Industri
foreningens Overtagelse af Udstillingsbygningen.
Som vi ovenfor have set, fremkom der allerede i Som